Diplom i oplevelsesøkonomi

Diplom i oplevelsesøkonomi

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man vælger den bedst mulige uddannelse, hvis man er interesseret i et job inden for turisme og rejser, kunst og kultur eller musik og teater. Disse arbejdsområder benævnes under ét fritids- og oplevelsesindustrien, og det er spændende arbejdsområder, som tiltaler rigtigt mange.

Netop fordi der er tale om dynamiske brancher, skal man som medarbejder være indstillet på at være fleksibel og rede til et omskifteligt arbejdsliv, og det forudsætter, at man besidder nogle solide og relevante kompetencer.

Uddannelsen på IBC består af består af såvel obligatoriske moduler, studieretningsmoduler, valgfag som et afgangsprojekt. Diplom i oplevelsesøkonomi udbydes under lov om åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der typisk varer 2 år. Enkelte moduler kan dog også tages som fuldtidsuddannelse. Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS.

Noget, der vil være nyt for mange nye studerende, når de starter diplom i oplevelsesøkonomi, vil være, at de får stukket en iPad 2 i hånden, allerede første dag på uddannelsesstedet. På IBC vil man opleve en ny form for undervisning, der er både levende og mobil, nemlig ”blended learning”, som er et mix af klasseundervisning og online undervisning via computer/iPad.

Skriv et svar