Overraskelsen

Jeg har gået og været lidt ked af det. På grund af en simpel operation i min fod, har jeg været sygemeldt i fire uger, og har slet ikke været mobil.

Lige i de første dage efter operationen, kunne jeg slet ikke noget, ikke engang støtte på foden. Jeg måtte heller ikke gå i bad, så jeg var et ynkeligt syn. Det gjorde meget mere ondt end jeg havde forestillet mig, og de morfin piller jeg havde fået med fra hospitalet blev slugt, selvom jeg hader at tage piller og helst vil have det så naturligt som muligt. Denne smerte jeg havde var lige naturlig nok for mig.

Min søde familie kom jo af gode grunde til at være mine villige husslaver. Jeg skulle ligge med benet oppe hele tiden, så hver gang jeg skulle have noget måtte en af dem træde til. Jeg sad bænket i sofaen med fjernbetjening, komputer og drikkevarer. Det lyder dejligt nok; men når man slet ikke kan bevære sig er det slet ikke sjovt. Og det er heller ikke sjovt at være afhængig af andre hele tiden når man er vant til at klare sig selv.

Overraskelsen

Min kollega kom på besøg

En enkelt gang fik jeg besøg af min søde kollega Dinah, hun havde blomster med fra hele kontoret, og jeg havde måttet bede hende om at tage kage med, jeg kunne jo ikke komme nogen steder. Vi havde en hyggelig eftermiddag, og det var rart at høre den nyeste kontorsladder. 

Men efter besøget kom jeg igen til at ligge og kede mig hele dagen indtil familien kom hjem. Efter en uge da stingene var taget ud af min stakkels fod, måtte jeg heldigvis komme i bad. Det havde jeg i den grad glædet mig til. Og det var fantastisk dejligt selvom det var svært og lidt farligt at hoppe rundt på eet ben i bruseren.

I al den ufrivillige fritid jeg havde på min sofa, surfede jeg meget på nettet, og fandt i Matas’ webshop en overraskelse til min tålmodige mand. Jeg fik købt en dejlig ny duft til ham og en deodorant. Til mig selv fik jeg købt en dejlig læbestift, og tiden i sofaen var lidt kortere da jeg fandt ud af at gøre de gode inkøb.

 

 

Skriv et svar