Som lærer har man mange glæder og om ikke sorger, så ting man gerne ville være foruden, og sådan er det vel sagtens indenfor alle fag. Lad mig komme med et eksempel: Idræt.
Åh nej ikke idræt.
Det første man møder inden et idrætstime, er horden af piger, for hvem fysisk udfoldelse står på linje med tortur. Alt hvad der bare kommer i nærheden af bevægelse eller blot en lille bold er om ikke direkte livsfarlig, så i hvert fald væmmeligt og imødekommes med en rynken på næsen på en god dag, og himmelvendte øjne og suklyde på en dårlig. Kommer man igennem denne fase og får dem ind i omklædningen, kommer næste problem:
Omklædning og hår.
Piger kan ikke bare tage deres tøj af og iføre sig gymnastiktøj. Næ nej. Håret skal skam ordnes, inden de træder ud i den væmmelige sal, og et glimt i spejlet er skam ikke nok. Der skal børstes, redes, sættes elastikker mv., hvorefter det hele gentages endnu en gang, fordi det ikke var godt nok første gang.
Selve timen.
Efter div. heppen og ”kom nu”, lykkes det som regel at få alle mand (piger) ind i salen og undervisningen kan gennemføres. Undervejs skal håret rettes til igen, toiletbesøg skal selvfølgelig også klares, for piger har i denne sammenhæng meget små blærer, der ikke kan klare stræk over 15 minutter af gangen. ”Er vi ikke snart færdige?”, skal man også høre eller nærmere overhøre gentagne gange. Som timen skrider frem, nærmer vi os det kritiske punkt, hvor de skal ud og klæde om igen samt i bad.
Badet.
Det lykkedes ikke altid at få alle i bad. Blufærdighed, glemte håndklæder mv. er ofte problemet. Uanset dette, sker følgende altid: Lærer, i dette tilfælde jeg, går ind i salen for at rydde op. Det er lettere at gøre det selv og ikke skulle diskutere det. Når man efter en 10-15 minutter så vender tilbage til omklædningen møder der én en sky af parfume, som man må skære sig igennem. Det er fuldstændig ufattelige mængder, de tøser bruger. Parfumeskyen aftager som klassetrinnene stiger. Heldigvis. I en fjerdeklasse havde jeg for nylig forældreklager omkring pigernes brug af dufte, hvorefter vi sammen havde en snak om det. Som jeg sagde: ”Duft er skønt, megen duft på lidt plads knap så skønt, og de kære tøser har jo masser af år til at udforske dem alle”.