Jeg har i meget lang tid haft en spirende tanke i mit hoved. Jeg har gået og leget med ideen. Men uden at gøre noget ved det. Min kæreste og jeg har boet hver for sig siden vi mødtes. Vi tilbringer næsten al vores tid sammen, så vi bor på skift i den ene lejlighed, det er dumt. Derfor har jeg gået og leget med tanken om at flytte sammen. Derfor luftede jeg ideen for min kæreste i weekenden. Han kiggede på mig, og smilede stort. Han havde også gået med den tanke rigtig længe nu. Men da det er stort skridt, have han ikke ville presse på, men lade det tage sin naturlige gang. Derfor skal vi nu i gang med at finde en fælles hjem via en boligportal. Vi er helt enige om at vi gerne vil blive i området vi bor i nu. Vi bor begge på Frederiksberg, i to små lejligheder, hvor der ikke er den store plads til at vi kan være der begge to. Det er dejligt vi ikke skal have den store diskussion om hvor skal vi bo, nej jeg vil hellere bo der, nej ikke der. Det orker jeg næsten ikke. Jeg elsker at bo på Frederiksberg, der er grønt, hyggeligt, masser af stemning og atmosfære. Det er tæt på byen, men uden at være for tæt, du kam cykle alle steder hen, ellers er der masser af muligheder med det offentlige. Mit studie ligger på Frederiksberg, og min kæreste arbejde i Valby. Det er perfekt sted for os. Det vil være perfekt hvis vi kan finde en passende lejlighed sammen på Frederiksberg. Men det tager tid at finde den rigtige lejlighed. Tålmodighed er ikke noget der ligger nemt for mig, jeg vil helst have tingene sker i en fart, og helst i går. Derfor er ventetiden, og det at skulle kigge efter en lejlighed, en langhåret proces. Min kæreste griner bare af mig, sammenligner mig med et lille barn juleaften dag, det har han ret i. Jeg har kriller i maven, og kan slet ikke vente. Jeg er et lille barn nogen gange.
