Fryns fra arbejdet

Fryns fra arbejdet

Hurra! Hurra! Hurra! Vi fik noget gratis på arbejdet i dag. Det var gratis karry-kyllinge suppe og boller. Der var så mange boller at der var flere kasser til delingerne som vi kunne få med hjem. Jeg udviste mådehold og tog kun 10 af hver. Både fordi jeg vidste hvordan jeg ville sidde og kampæde dem nu mens jeg sidder og ser Myth Busters på mit kabet tv men også fordi jeg har en hvis form for kulhydrat intolerance og måske lidt gluten allergi. Min krop har det ikke så godt med brød, sukker og pasta selvom jeg er så afhængig. Så hvergang jeg får lyst til den slags så er det bare på mit bredbånd og søge efter alle de dårlige ting kulhydrater gør for min krop og alle de sunde ting jeg skal spise i stedet for. 

Så kan jeg så spørge mig selv hvorfor jeg nu tog gift til min krop med hjem og der er to svar. Det dumme og meget indlysende er at det var gratis og jeg ikke kunne sige nej til gratis fordi gratis mad bare smager bedst. Det andet svar er at jeg giver dem til min veninde som kører mig ud og handle her senere. Hun træner som en besat så hun kan spise alt i verden. 

 

Vigtigt at holde sig pris opdateret

Så mens jeg venter på hende sidder jeg og browser igennem tilbud på telefon abonnementer og billigt bredbånd. Det er også vigtigt at holde sig opdateret på. Uanset hvor irriterende jeg finder telefon sælgere så får jeg til stadighed bekræftet at mit telefon abonnement ikke er billigere andre steder. Jeg har lige set en reklame for et Bibob.dk og det er stadig ikke billigere end det jeg har fra Oister.dk så ingen grund til ændringer. Men mit telefon abonnement var også et speciel tilbud så der går nok længe inden nogen kan slå det.

Til gengæld kan jeg se at se.dk har et billigt bredbånd men siden det er fiberbredbånd så skal jeg lige høre om det overhovedet er noget jeg kan få. Det ville være surt at gå og glæde sig til 40/40 Mbit/s og så ikke kunne få det. De har også nogle tv pakker man kan få oveni men det er prisen og internet hastigheden der fange mig. 

En varm vinter

En varm vinter

Juhuuu – jeg har endelig fået overtalt min mand Bent til at vi kan få indlagt gas i huset. Han er nok lidt af den gammeldags patriakalske type. Når far har bestemt noget, er det sådan det er. Basta. Ikke mere diskussion. Meeeeen nu er det jo sådan at han har været gift med mig, Jytte i snart 25 år – og jeg kan også et par tricks.

Jeg kunne ikke gøre så meget ved at han elsker sine gamle elradiatorer. Han var i sin tid selv ansat på den fabrik der producerede dem – og det var prima kvalitet. Sådan. Kvindelist måtte der til, for jeg var knap så begejstret – som du måske ved så er der en frygtelig strålevarme fra det gamle skidt. De koster en formue at varme op med – er glohede lige ved siden af dem, og BUM 1 meter derfra, iskoldt.

Jeg tog sagen i egen hånd og fik undersøgt nogle priser og statistikker. Det var faktisk ikke nær så dyrt som jeg havde regnet med, men måske alligevel frygtelig besværligt? Jeg spurgte helt ærligt Bent, han kiggede på materialerne fra se.dk og blev meget stille. Lidt for stille. Det var satans, hørte jeg ham mumle, mens han rodede frem og tilbage med papirerene. Det kan da ikke være sandt…. eller kan det? Han ledte og ledte efter en mulig fejl eller en svaghed. Der var ikke nogen.

For første gang nogensinde bad han mig om at få hjælp til den der computer ting jeg har stående. På mit arbejde bruger jeg pc hver dag, men det er ikke noget der har interesseret Bent – nu kunne han pludselig se at han kunne bruge informationssøgningen til noget.

Det blev en lang – men spændende weekend. Jeg fik lov til at lære Bent hvilket fantastisk værktøj en pc med tilkoblet bredbånd kan være – og hvordan man bruger det, når det er allerbedet. Søndag aften var vi klar til at bestille. Bent kan gøre noget af arbejdet selv, men vi får et tilbud på resten. Nu glæder jeg mig oprigtigt til næste vinter. Jeg ved at den bliver behageligt varm.