Jeg husker tydeligt første gang jeg stiftede bekendskab med begrebet burberry tern. Jeg kommer fra en måske lidt flippet og fri familie, så alt det der med klassisk look er nok gået lidt hen over hovedet på mig. Anyways, som voksen så jeg en dag et par sorte bukser i stretchstof med et bredt, bredt opslag af kamel farvede tern, med hvide og røde streger. Jeg var helt solgt og MÅTTE bare eje dem. Jeg går normalt ikke særlig meget op i tøj, men de her bukser var nu noget helt særligt. Jeg synes de var funky og vildt moderne og nyskabende.
Det varede lige indtil jeg kom hjem og min mand så dem. Han var lige ved at falde ud af lænestolen af bare grin. Han vidste naturligvis alt om tern, hvor de kom fra, hvilken klan og hvorfor ternene så ud som de gjorde. Jeg blev lidt flov, men var stadigvæk lykkelig for mine bukser. Flere år senere var de simpelthen slidt op – elsket ihjel. Og jeg var lykkelig for hvert eneste øjeblik med dem.
Men det var der min forkærlighed for burberry blev grundlagt. Senere har jeg været så heldig at få en taske – med 1000 kærlige tanker, og et lille frækt smil fra min søde mand. Det var årets julegave det år. Årh, hvor jeg elsker ham når han gør ting for mig som jeg ikke engang selv vidste at jeg ønskede mig. Indimellem er han nu meget kær.
Så der hvor jeg ikke går op i tekstiler elsker jeg – helt ulogisk – men vildt og inderligt sminke og personlig pleje. Min yndlings pusher er helt klart matas.dk fordi det er en fantastisk butik med et kæmpe udvalg og altid friske på gode tilbud.
Så selvfølgelig har jeg også købt deres fantastiske parfume burberry. Jeg ved det ikke er sandt, men det føles som om mit liv simpelthen bare bliver bedre af verdens bedste tern.
Så nu mangler jeg bare at finde en lille ting som jeg kan give min mand for at vise hvor meget jeg holder af ham. Jeg tror jeg smutter en tur i Merlin – for han er jo lidt af en elektroniknørd.