Nu er det endelig forår igen

Nu er det endelig forår igen

Er det kun mig? Eller har vinteren været ualmindelig lang i år? Jeg synes jeg har længtes efter lysere dage og lunere vejr rigtig rigtig længe. Det virker som om det er flere år siden det sidst var forår. Måske endnu mere fordi jeg ikke rigtig holdt nogen sommerferie sidste år, vejret var heller ikke til det så vidt jeg husker.

Men endelig endelig er foråret på vej, der er en duft af det i luften. Min bil trænger i den grad til en overhaling og til at få skriftet til sommerdækkene og de lækre 18 tommers fælge.  Jeg må hellere få bestilt tid i morgen.

Solen får mere og mere magt 

Jeg har været i webshoppen på matas.dk, og har bestilt noget ny sol lotion. Når man er lys i huden som jeg er det vigtigt her i den farlige forårssol. Jeg planlægger at være ude hele pinsen, der er så meget jeg skal have ordnet i haven.

Fliserne skal renses, jeg skal have pudset vinduer, mine terassemøbler skal have en gang ædeltræsolie, de trænger, og det gør mahogni vinduerne vist også, de blev sprunget over sidste år.

Jeg skal også i gang med en ukrudtsbrænder. Der har allerede bredt sig et tykt grønt tæppe ude i haven med granit skærverne. Jeg har fodret de vilde fugle meget flittigt i den lange vinter, og nu spirer alle de frø fuglene ikke fandt, der er både solsikke, hirse, hvede og hampefrø kan jeg se.

Jeg har sat de blomsterknolde jeg har haft til at overvintre til forspiring indendøre, de er kommet op, og nu sætter jeg potterne ud om morgenen og tager dem ind igen om aftenen, så de nye planter kan vænne sig til til at komme ud. De skal også snart plantes ud i krukkerne.

Jeg har været i byggemarkedet og købe mere barkflis, det skal jeg have lagt ude langs hegnet hvor mine hostaer vokser, de friske nye skud er også begyndt at titte op af jorden, jeg kan næsten se de er vokset fra om morgenen, når jeg kommer hjem fra arbejde.

Det er en skam at pinsen ikke er så lang som påsken, med alle de projekter jeg skal have lavet, kunne jeg sagtens bruge den dobbelte tid.