Til bestyrelsen – sådan strater mit brev hvor jeg beder dom om at komme og kigge på – og endeligt godkende vores fine nye terasse. Det er lidt en proforma sag, for forinden har de godkendkt tegningerne – og før det enda har der været 3 eller 4 generalforsamlinger hvor det har været forslag efter forslag om terassebygning der er blevet nedstemt.
Jeg bor i en andelslejlighed, den er relativt nybygget, lys og lækker. På sydsiden er der en dejlig terasse på 15 m2 som vi har indrettet med skønne, sorte ergonomiske møbler, grill og blomster – masser af blomster. Buske, stauder, små frugtræer – det hele er omgivet at en kæmpe græsplæne, og et lille pilehegn der skærmer mod vind og nysgerrgie blikke. Jeg synes det er fantastisk – når jeg står op en tidlig sommermorgen banker solen ned på min lille del af paradiset – og hele verden er min. At sidde der i ro og fred – gerne med en kop kaffe, en stak gamle dameblad – og min kære gamle kat som eneste selskab. Så er jeg i min version af paradis.
Derfor – og fordi jeg er lidt grådig – har jeg længe ønsket mig en terasse til øst siden også. Så kan man sidde der og grille og hygge (pga huset højde forsvinder solen fuldstændig fra den anden side kl ca 14 – hvilket er trist når man kommer hjem fra arbejde kl 16 og vil sidde og nyde det lidt) og se solen gå ned. Mig ha, mig ha, mig ha. Skriger det i mig.
I flere år har bestyrelsen været imod at der blev bygget flere terasser. Argumenter som grimt, rodet og uretfærdigt har været brugt. Det uretfærdig går på at stuelejlighederne bliver relativt mere værd med en træterasse? Hmm hvor var det argument henne da der blev prissat og vi hev indbrudsstatistikker frem?
Men hvorom alting er – nu, trods al tidligere modstand er den her. Den ligger flunkende ny – lækker at se på – sortmalet og med lækre nye ergonomiske møbler + vores gamle kontorstol – for ellers var der ikke siddepladser nok til alle naboerne – og helt ny monster grill – parat til festen. Så jeg smutter – skal ud og nyde det gode vejr.