Juhuuu – jeg har endelig fået overtalt min mand Bent til at vi kan få indlagt gas i huset. Han er nok lidt af den gammeldags patriakalske type. Når far har bestemt noget, er det sådan det er. Basta. Ikke mere diskussion. Meeeeen nu er det jo sådan at han har været gift med mig, Jytte i snart 25 år – og jeg kan også et par tricks.
Jeg kunne ikke gøre så meget ved at han elsker sine gamle elradiatorer. Han var i sin tid selv ansat på den fabrik der producerede dem – og det var prima kvalitet. Sådan. Kvindelist måtte der til, for jeg var knap så begejstret – som du måske ved så er der en frygtelig strålevarme fra det gamle skidt. De koster en formue at varme op med – er glohede lige ved siden af dem, og BUM 1 meter derfra, iskoldt.
Jeg tog sagen i egen hånd og fik undersøgt nogle priser og statistikker. Det var faktisk ikke nær så dyrt som jeg havde regnet med, men måske alligevel frygtelig besværligt? Jeg spurgte helt ærligt Bent, han kiggede på materialerne fra se.dk og blev meget stille. Lidt for stille. Det var satans, hørte jeg ham mumle, mens han rodede frem og tilbage med papirerene. Det kan da ikke være sandt…. eller kan det? Han ledte og ledte efter en mulig fejl eller en svaghed. Der var ikke nogen.
For første gang nogensinde bad han mig om at få hjælp til den der computer ting jeg har stående. På mit arbejde bruger jeg pc hver dag, men det er ikke noget der har interesseret Bent – nu kunne han pludselig se at han kunne bruge informationssøgningen til noget.
Det blev en lang – men spændende weekend. Jeg fik lov til at lære Bent hvilket fantastisk værktøj en pc med tilkoblet bredbånd kan være – og hvordan man bruger det, når det er allerbedet. Søndag aften var vi klar til at bestille. Bent kan gøre noget af arbejdet selv, men vi får et tilbud på resten. Nu glæder jeg mig oprigtigt til næste vinter. Jeg ved at den bliver behageligt varm.