At huske

Jeg kan godt lide tv-programmer, der overrasker én og lærer dig noget nyt. Jeg så for nylig et program, som jeg synes mestrede disse kriterier – nemlig er program med Jan Hellesøe, hvor han prøver på at manipulere med folk. Programmer blev sendt på DR1. I mange af afsnittene gætter han ud fra folks kropssprog, hvad de tænker på. Han beder dem f.eks. om at tænke på en dag i deres liv og så ellers være tavse. Ved at spørge dem om ting og se reaktionen i deres ansigter, gætter han sig hurtigt frem til, hvilken dag de tænker på, og hvad der skete den dag.

 

Memorering

I et andet program memorerer han alle gæsternes navne til en fest, hvor han ingen kender. Han memorerer ligeledes priserne på alle ting i et supermarked. Da han skal hilse på gæsterne for anden gang, kan han deres navne udenad. Da han får en tilfældig vare af assistenten i supermarkedet, kan han fortælle hende prisen på den. Jeg ville gerne kunne huske ting så godt, da jeg altid glemmer de ting, jeg skal. I dag glemte jeg fx at bestille en bredbåndspakke fra se.dk, og jeg glemte også nogle vigtigt papirer inden jeg tog af sted.

At huske

Jeg har engang læst en bog om husketeknikker. Jeg håbede nok på, at den ville gøre mig mindre glemsom. Da jeg læste bogen, bed jeg mig særligt fast ved en teknik. Man kunne lære at huske en masse tilfældige ting efter hinanden ved en enkel metode. Man skulle forestille sig en rute, som man tit tog i hverdagen. Det kunne fx være vejen til arbejdet i bil eller på cykel. Når man efterhånden fik de forskellige ting fortalt, skulle man placere dem som objekter langs med ruten. Hvis det første ord fx var abe, skulle man placere en abe ved rutens start. Det var vigtigt, at man kunne se dette billede helt klart for sig. På den måde ville billedet af aben automatisk poppe op, når man gennemgik ruten igen. Hvis det næste ord var hat, ville dette være den næste ting, man mødte på sin vej. Det er en smart og enkel teknik.