Jeg må nok erkende, at jeg godt kunne have truffet beslutningen om, at der skulle ske noget drastisk med min vægt, noget før. Men nu er det i hvert fald sket. Jeg har i dag bestilt mine slankepiller på slankepille.nu. Det er sjovt at tænke, at en slankepille skal være en af mine bedste forbundsfæller mod den min overvægt.
Chok!
Et eller andet sted har jeg godt vidst, at det var nødvendigt. Der har været tegn hist og pist. Det, der slog hovedet på sømmet var, da jeg lige ville prøve den bikini, som jeg købte sidste år. I næste weekend skal jeg nemlig på en lille tur med familien. I anledning af min mors 60-års fødselsdag, har hun inviteret en tur på hotel. Et lækkert hotel, som har en lækker pool og hvad hjertet ellers kan begære. Min bikini var bare blevet alt for lille. Selv ikke med et skohorn ville jeg kunne klemme mig ned i den. Derfor måtte jeg ud og købe en badedragt. Jeg forestiller mig ikke, at de vil synes voldsomt godt om, at jeg kommer i mit Eva-kostume. Det var dråben.
Heldigvis kommer jeg ikke til at stå alene med det. I den forløbne vinter er der også blevet en del mere af min mand. Han havde faktisk en lignende oplevelse med sine badebukser. Vi har derfor god lejlighed til at støtte hinanden. Udover slankepiller kommer hverdagen til at bestå af den noget andet kost end vi har været vant til på det seneste. Der skal i den grad skæres ned på den stegte mad og vores faste leverandør af fast food vil sikkert også blive bekymret, når vi dropper de hyppige besøg hos ham.
Løbet er kørt i forhold til at få figuren tilbage inden familieweekenden. Men jeg satser på, at jeg vil kunne have min bikini på med god samvittighed, når badesæsonen starter. Nogen størrelse 34 bliver jeg nok aldrig. Det har generne ikke lige lagt op til. Men det har jeg det et eller andet sted godt med. For jeg vil heller ikke derhen, hvor man kan høre mine knogler rasle, når jeg går.