En anderledes surfdag: Samsø rundt

Noget af det, jeg holder mest af ved kitesurfing, er de mange forskellige muligheder, der er i vores sport. Nogle af os er mest til freestyle, andre til bølger eller speed, og igen andre til f.eks. snowkite. Jeg er til lidt af det hele og har den sidste måneds tid været både på raceboard, bølgebræt og TT – og haft gode sessions hver gang. I det hele taget kan jeg godt lide afveksling og det var nok det, der gjorde at jeg i søndags (25/8)liiiige smuttede Samsø Rundt, en tur på ca. 150 surfede km., når man bruger Egå Nord for Århus som udgangspunkt for rundturen.
Forstå mig ret: Det var ikke uden forberedelse. Sikkerheden skal være i orden på sådan en tur og efter jeg sidste sommer sejlede gennem Limfjorden på den lange led (ca. 200 km fra vest til øst – læs mere om den turandetsteds på Kitesurferen) havde jeg længe luret på at sejle Samsø rundt hvis de rigtige forhold opstod.
Med min erfaring i bagagen – og så selvfølgelig GPS tracker, telefon med ekstra batteri, kreditkort, lidt mønter, hundekrog, energibarer, snor, drikkevand og et lamineret søkort – var jeg klar.

Foto: Afgang fra stranden foran hvor jeg bor
Vejrudsigten sagde 5-8 m/s fra Ø og NØ, sol, 20-25 graderog skyfri himmel. Det viste sig at holde nogenlunde stik, omend vinden efter min bedste vurdering i perioder nok sneg sig helt ned på 4 m/s og på intet tidspunkt var oppe på 8 m/s, hvor jeg befandt mig. Alt i alt ret perfekte forhold til en langtur.
Da jeg riggede min 17er North Dyno og hankede op i mit North LTD69 raceboard var det med lidt sommerfugle i maven. Vinden var nede på 4-5 m/s i Egå, hvor jeg stod ud fra, men efter et par ture frem og tilbage foran stranden besluttede jeg at prøve at gennemføre projektet alligevel. Jeg sagde farvel til min makker, Søren,på stranden og han bekræftede, at GPS trackeren kørte problemfrit, så han kunne følge med i min fremdrift undervejs på ruten. Min kæreste, Annette,samt Peter Frank havde ligeledes fået tracker info, så mellem de tre følte jeg, at jeg var i gode hænder, hvis uheldet skulle være ude og jeg knækkede en line eller bustede en trapezkrog.

Foto: Den første kilometer
De første par kilometer var udfordrende med meget hullet vind i læaf Mols, men kort efter jeg kom fri af Molshoved friskede vinden en anelse og jeg kunne læne mig tilbage og give gas på et laaaangt krydsben mod Nordspidsen af Samsø 20-25 km væk. Ude midt mellem Mols og Samsø hilste jeg på et par kølbådssejlere, der ligesom jeg nød solen og den fine vind, der nu var steget til 6-7 m/s. På ingen tid var jeg rundt om Nordspidsen af Samsø og kunne nu fyre den af på en halvvind sydover. Bortset fra 10-20 stop, hvor jeg skulle i vandet for at fjerne tang frafinnerne, gik det strygende. Stavns Fjord blev paseret i fin stil og på nær en navigationsfejl, der kostede ekstra3-4 km., så gik alt efter planen.
Efter endnu en lille times sejlads kunne jeg gåi land lige syd for smukke Ballen havn. Her landede jeg kiten på den fine sandstrand og holdt et kvarterspause, hvor jeg fik fyldt væskedepotet, sendt et par SMSer hjem,og klemt en enkelt energibar ned. I varmen var jeg ikke rigtig sulten, men ret tørstig pga. 5/3 mmvåddragten, som jeg havde valgt af sikkerhedshensyn.
Efter en kort sludder med nogle lokale, som var en anelse overraskede over at høre, at jeg kom fra Århus, gik turen igen videre sydpå til sydspidsen af øen. Her tog jeg et par ekstra ben frem og tilbage inden jeg committede mig til fralandsvinden og vendte brættet Nordvestpå igen på en stram krydskurs stik mod Skåde-masten syd for Århus, som jeg lige kunne ane 30-40 km væk. Vinden var ret svag omkring sydspidsen af Samsø, så med vilje holdt jeg et par km. afstand til kysten for at få bedre vind. Det gav pote og efter et par tricky km. i under 5 m/s, så blev vinden igen mere stabil og friskede lidt op, så jeg igen kunne give god gas. Modsat østsiden af Samsø, så var der nu ikke så meget tang, og på det forholdsvist flade vand kunne jeg slappe lidt ekstra af i benene. Eller i hvert fald så slappe så meget af, som et fuldblods raceboard tillader.
Jeg var nu det sted på ruten, hvor der var længst til land, midt mellem Samsø, Tunø og Jylland. Det gik dog stadig fint, så humøret var højt. Efter ca. 20 km. på samme halse paserede jeg lige vest om Tunø knob, der lægger bund til Danmarks ældste havmøllepark på ti stk. Vestas V39 møller og havde nu “kun” ca. 10 km til land syd for Århus med den nuværende kurs. Jeg var godt træt i benene, så overvejede at tage en pause ved Tangkrogen lige syd for Århus, men da vinden snart skulle droppe, så besluttede jeg at fortsætte videre nordpå. Jeg kunne ikke helt holde Århus havn oppe, så måtte lige krydse nogle kilometer inden jeg kunne passere øst om molehovedet. Det var nogle af de hårdeste kilometer pga. tang og en stiv krop, der ikke lige var klar til 5-7 stagvendinger.

Foto: Århus havn rundes på vej det sidste stykke hjem
Vinden var nu også så svag, at det begyndte at blive problematisk at holde højde. De 4 m/s, der var, burde have været nok, men pga. de store mængder tang i vandet og mine svigtende benmuskler, så blev det nærmere halvvindsejlads end kryds det sidste stykke ind til Bellevue Strand. Her gik jeg glad i land og smed mig i det varme sand. Telefonen blev fundet frem og der var allerede tikket en “velkommen tilbage” besked ind fra Søren, da jeg slog GPS’en fra.

Foto: På stranden ved Bellevue
Pænt fed følelse at ligge der i sandet efter ca. 150 km. på raceboard rundt om Samsø. Klokken var blevet halv otte om aftenen og jeg havde været undervejs i ca. 6 timer – med kun ca. et kvarters pause undervejs. Styrt havde der kun været to af, hvoraf det ene skyldes en større tang-ø, jeg ikke nåede at hoppe over. Men alt i alt havde jeg nok været i vandet 50+ gange for at fjerne tang undervejs, så lidt badning var det da blevet til. Kun en enkelt kort overgang havde jeg lidt krampe i læggen, hvilket vel er godkendt udstyret og distancen taget i betragtning…

Foto: Ankomst til Backyards hvor PF tager imod

Foto: Solen står efterhånden lavt
Efter en pause og endnu en energi bar tog jeg ud igen i den marginale vind og krydsede endnu en kilometer op til Backyards, som blev min slutdestination, da jeg simpelthen ikke gad krydse de sidste to kilometer hjem i under 4 m/s og tanghelvede. Kort efter min landgang kom Peter Frank ned på stranden og sagde hej. Han havde fulgt med på tracker sitet og kunne se jeg gik i land. Fedt med en at dele ankomsten med og pænt rart med lidt hjælp til afrigningen, når nu trætheden for alvor havde meldt sig!
Vel hjemme hos mig selv kunne jeg reflektere lidt over det, man vist godt kan kalde en lidt anderledes surfdag. Samsø var “besejret” og jeg havde fået en stor oplevelse. Gad vide, hvilken langdistancesejlads, der skal være den næste? Det skal helt sikkert være noget, som kan gøres “safe” og simpelt uden support på vandet. Ideer er velkomne :).
Vi ses på vandet!
/Martin

Foto: Mit GPS “track” fra LocUpdater app’en til iPhone. Der er fem minutter mellem punkterne.