Er du begynder? Så brug et stort bræt!

{"video":"https://vimeo.com/74564174","width":"1000","height":"500"}
Jeg har haft fornøjelsen at lære min kæreste at kitesurfe. Jeg startede først med mit gamle og elskede TT bræt som faktisk ikke burde være så dårligt endda. Det er ca 132×40 cm så det er ikke fordi det er det mindste bræt man kan få. Som kite brugte vi mine Liquid Force Envy kites som er rigtig gode til begyndere, idet de styrer direkte, aldrig staller og har et harmonisk træk. Men efter 3-4 ture var det så som så med succeserne. Hun var kommet op på brættet og kunne også sejle 50-200 m ca. en ud af tre gange. De andre to gange skøjtede hun hen over vandet når kiten begyndte at trække.
Det fik mig til at tænke på den gang jeg selv startede. Det var på en kæmpe directional der var to meter lang og som nærmest ikke kunne synke.
Mange har jo den idé, at det godt kan betale sig at tage et lidt mindre bræt når man skal lære at kitesurfe fordi så er det sjovere når man kommer rigtig i gang. Men efter at vi fik fingrene i Liquid Force Drive 148 som er et 148 cm langt og 42 bredt bræt var der en verden til forskel!
Videoen er taget fra den første session hvor boardet blev brugt. Der blev gået højde og sejlet mange hundrede meter uden problemer, lige fra første minut! Det var en kæmpe forbedring og både elev OG instruktør havde en fantastisk oplevelse 🙂
Så mit råd til dig der skal lære at kitesurfe (eller skal lære din kæreste) er at få fat på et langt og bredt bræt – det er det hele værd.
Nu har jeg ikke prøvet andre store brætter, men jeg kan sige at jeg har ligget og sejlet freestyle på Drive 148 og har haft det fantastisk sjovt med høje hop og pop tricks, så man skal ikke være bange for at brættet bliver kedeligt lige pludselig. Og hvis det gør, så er det jo i virkeligheden bare et positivt problem!

Related Articles

Responses