Gensyn med Naish Aero 2 (2003)

Som ung windsurfer kunne jeg ikke stå for reklamen for kitesurfundervisning, jeg så på døren i surfbutikken i Ejsing. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at jeg måtte tilmelde mig. Billedet på plakaten var noget af det første jeg så til kitesurfing dengang i 2002.

På kursusdagen var der en svag vind fra øst ved Ejsing og vi 12 kursister kæmpede mest med at holde de 2 linede kites i luften. De oplevelser jeg fik, hvor kiten tog mest fat var dog nok til at jeg blev hooked, og at jeg lige nåede at få en god tur balancerende ovenpå directional boardet gjorde det umuligt at slippe tanken om at blive kitesurfer.

Ved den første mulighed jeg fik tog jeg turen til Nautic Surf & Ski i Herning. Her blev de konfirmationspenge, jeg havde været for nærig til bruge på windsurfudstyr straks vekslet til en kite og et board.Efter kyndig vejledning blev wakeboards og begynder-directionals droppet til fordel for et af de der nye twin tips, og samtidigt tog jeg chancen med en 4-linet kite, som netop var kommet på markedet, en Naish Aero II…

Tiden derefter var fyldt med udfordringer, som eksempelvis bare at montere de 4 liner, launche kiten, komme tilbage til et tabt board, komme til vandet uden bil osv osv. men samtidigt var hver session forbundet med et adrenalinkick. Aero II’eren fulgte mig en del år og er forbundet med et væld af gode oplevelser. Den gav mig mine første hop, først backrolls, første onefooters, første surface pass, første kiteloops, og var med på min første udenlandsrejse med kitesurfing.

Om det er minderne eller den voldsomme devaluering som følge af reparationer solhærget sejldug og kitens alder, der afholdte mig fra at sælge den, da jeg købte ny, ved jeg ikke. Ikke desto mindre har jeg den stadig. Så da jeg for nyligt stod uden kites i en periode var det en anledning til at prøve den igen, dog med en anden bar og 5 liner.
{"video":"http://vimeo.com/78608384","width":"768","height":"432"}

Det var naturligvis en meget anderledes oplevelse at stå med så gammel en kite, for der er da helt sikkert sket en del med udviklingen. Jeg bed mest mærke i den nærmest ikke eksisterende depower og den langsomme ”turning speed”. Ved almindelige hop kom det bag på mig hver gang, at jeg ikke nåede at få styret kiten frem igen. Alt i alt havde jeg dog til min egen overraskelse (endnu) en rigtig god oplevelse med kiten. Den beholder jeg nok for evigt.