Har du lyst til at få verdens bedste sommerferiejob?

0 false 21 18 pkt 18 pkt 0 0 false false false
– Så bliv livredder!

Fra den 1. oktober til den 1. december kan du ansøge om at blive en del af Trygfondens Kyslivredning i sæsonen sommeren 2013.

Uddannelsen til kystlivredder er både mentalt og fysisk krævende. Først skal du igennem en skriftlig ansøgning, hvis du går videre til en optagelsesprøve i svømmehal og en mundtlig samtale. Dernæst skal du gennemføre en certificeret uddannelse, som er en kombination af teori og praksis både indendørs og udendørs. Jobbet er populært, mange kommer ikke igennem nåleøjet, derfor skal du være indstillet på at forberede dig godt og give dig 110%, hvis du vil gennemføre. Til gengæld får du i den anden ende verdens bedste sommerferiejob, du får lov til at arbejde ved landets strande lige fra København til den nordjyske vestkyst og du får et fantastisk sammenhold med dine kollegaer.

Personligt kan jeg kun anbefale alle at søge! I vil aldrig fortryde det! Specielt folk, som surfer har nogle rigtig gode forudsætninger for jobbet, da I både har kendskab til vandet og vejrforhold ved kysterne og en forkærlighed for havet og den friske luft. Det var lidt min egen indgang til jobbet, og jeg har i hvert fald flere gange i løbet af uddannelsen og jobbet haft gavn af min kendskab til vandet i forbindelse med surf. Alle kan søge, men det vil være en fordel, hvis du er almindelig god til at svømme, har interesse og erfaring med vandsport, og er i fysisk god form. Du er også godt stillet med et førstehjælpsbevis og en bassinlivredderprøve.

Hvis nogle af jer kunne være interesseret i at vide mere om optagelsesprøven, uddannelsen og jobbet, så klik ind på www.respektforvand.dk, hvor du også finder ansøgningsformularen. Her kan du også mere specifikt se, hvad optagelsesprøven indeholder og bl.a. se video af forskellige discipliner som du skal igennem til prøven. Klik også ind på vores youtube-kanal www.youtube.com/klruddannelse, hvor du udover videoer fra optagelsesprøven også kan se videoer fra uddannelsen og af forskellige redningsmetoder.

Jeg håber det har vakt interesse hos en masse af jer og håber at se nogle af jer som nye kollegaer til sommer. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål.

Mathias Kyhnau, kystlivredder, Trygfonden Kystlivredning

Related Articles

Responses