Kitesurfboards og boardfilosofi

Det evige kompromis
Der kan siges meget om surfboards til kitesurfing, men en ting er sikkert – der er altid indgået adskillige kompromiser enten i design, konstruktions eller produktionsfasen.
Resultatet er det oftere er reglen end undtagelsen at de produktionsboards som findes på markedet ikke sejler nær så godt og lækkert som de var tiltænkt eller som deres fædrende prototyper gjorde. Ofte er de designs vi ser i vores lokale kitesurfshop slet ikke udviklet omkring den konstruktion de leveres i og ej heller de forhold de vil møde.
Vigtigt er det dog at sige at de stadig virker, bevares – og de er endda sjove at sejle på og der er ikke mange ting der kan få os til at smile så meget fra øre til øre som en god dag på Vestkysten på boards yndlingssurfboard. Min pointe er bare at det kunne være så meget bedre…
Fra prototype til produktion, fra Hawaii til Havstokken
I lille DK hvor vi ikke har swell, men til gengæld er begavet med mange gode dage med ret store vindbølger, tydeliggøres de problemerne med de boards som er designet af udviklere der eks. bor ud til Atlanterhavet eller Stillehavet. Her har bølgerne ofte har rejst over et halvt ocean med høj fart og rammer i sets med lang periode og stor ensartethed. Her sejles boardsne yderligere som oftest perfekte sideshore eller måske endda side-off forhold. Og virkeligheden er at i gode forhold virker næsten alle shapes godt.
Men i danske forhold med langsomme og urene vindbølger, tværgående chop og meget kraftig og stødende blæst bliver de ofte uforholdsmæssigt svære at kontrollere – eller også må man tage sig til takke med et smallere og hurtigere gun-agtigt shape som på ingen måde passer til de lidt slatne og forholdsvis energiforladte bølger der rammer de danske kyster – og man kommer i mine øjne for langt væk fra den fornøjelse det er at mærke poweren i bølgen frem for i kun kiten igennem sit board.
De mest typiske årsager er at eksempelvis de tykke kanter mange kitesurfboards er født med virker langt bedre på en stejlere og mere clean oceanbølge, hvor rideren holder sig tæt til bølgens skulder under hele sit ride – og hvor bølgen giver en masse fart og feedback retur, end de virker på en dansk vindchoppet og flad langsommere bølger hvor man ofte er nødt til at tjekke ind og ud af bølgen i skiftevis bottomturns og cutbacks – alt imens man kyler sin lille kite fra højre til venstre med fuld fart. Og det er her i DK i realiteten oftest primært kiten der leverer farten via sit træk. Herhjemme har vi behov for at kunne grave kanten godt ned og dirigere kitens kræfter ned gennem boardet præcist og hurtigt, alt imens chop og uensartetheder på bølgen gør hvad de kan for at kaste os af undervejs.
De choppede forhold vi døjer med stiller ligeledes endnu større krav til dæmpning, men realiteten er at de produktionsbrædder der findes har så godt som intet flex i forhold til et almindeligt surfboards. I stedet ligger de boards vi typisk har adgang til for højt i vandet, de hopper&danser og føles loose på en måde som ikke tjener noget videre formål ud over i helt speciellet og marginale forhold som vi sjældent har herhjemme samt at boardet ofte releaser godt i et topturn. Vi er dog på mange måder selv skyld i det;
Når man producerer et kitesurfboard i dag må man sikre sig flere ting for at gøre kunderne glade.Boardet skal helst kunne holde (til næsten alt) – ingen kan være i tvivl om at kitesurfboards nemt bliver udsat for langt større kraftpåvirkninger end eks. surfboards. De fleste sejler stadig med stropper og der skal ikke andet til end en styrefejl ud over en bølge eller et lille umiddelbart uskyldigt kiteloop med en flad landing til før boardet belastes med mange gange større kræfter end hvad en professionel paddlesurfer kan presse igennem dækket af sit måske 1½kg tunge custom board. Derudover er der også i strapless kitesurfing kommet en freestyle renæssance hvor hop, rotationer og andet lir er lige så stor en del af det at kite i bølger som selve ridtet. Resultatet er at vi kiter på (for) tunge og stive brædder som ligger utrolig uroligt i vandet og det bliver udfordrende dirigere kitesurfboardet rigtigt igennem et bottomturn, samt det tilhørende top turn uden at miste balancen. Men alternativet er umiddelbart at boardet ellers vil knække ret hurtigt.
Vi forventer samtidig at boardet skal samtidig ligne en million. Kiteboards med et alm. EPS/Epoxy surfboard look bliver forbigået i kiteshoppen, mens de fleste paddelsurfere nok helst vil spare de par hundrede gram til ½ kg som maling, højglanslak den slags lir kan veje. Kitesurfing er Lifestyle og det betyder nok lige så meget for mange at kunne kigge på deres flotte boards derhjemme på væggen og drømme sig ud i bølgerne, som de noget færre timer der reelt tilbringes på havet.
Kitesurfere tror iøvrigt der er noget galt med surfboards som får heel dents (buler i dækket), men spørger man “rigtige” surfere så er de boards de elsker mest ofte dem der har flest buler på dækket. Først når et board er sejlet til og har fået trykket en masse buler under fødderne får det tilstrækkeligt med flex til at give den rigtige lækre og dæmpede feeling, hvor man føler at man bliver et med boardet og bølgen – og kan fokusere 100% på kiten samt hvordan bølgen forløber og hvilke sektioner man vil ramme og hvordan. For også surfboards til padlesurf er for stive når de er nye, de får først det gode lækre flex efter mange timers brug, boardet bliver altså bedre og bedre – indtil det dør.
Det er altså med andre ord ikke nemt at være producent eller forhandler af kiteboards, for de fleste kitesurfere har ingen eller kun lille baggrund som surfere og referencerne på hvad boards skal kunne stammer ofte fra en svunden windsurftid eller det kulørte marketingsmateriale fra producenterne. Samtidig gør kunderne krav på at skidtet skal kunne holde og se godt ud. Så aben ender hos os selv i forhold til at boardsne kunne være bedre end de er..
De meste af teknologien er lånt
Kitesurf boards er typisk shapet ud fra gældende standarder inden for surfing, hvilket giver 100% mening. Hvorfor skulle man genopfinde den dybe tallerken når den allerede findes. Der findes tusindvis af gode surfboardshapes på markedet og man kommer rigtig langt med en replica af et af disse shapes. Men lige så hurtigt kan man ødelægge mange af de gode egenskaber ved at lave boardet i en stiv og tung konstruktion som gør at boardet slet ikke virker på samme måde. Samtidig giver det mening at se på de forhold boardet skal bruges i, her tænker jeg igen på DKs choppede og lidt flade bølger i modsætning til det swell der rammer kysterne hvor alle de berømte surfere og shapere færdes.
Dertil skal man forholde sig til HVOR konservative surfbranchen er; fra man begyndte at bruge finner på surfboards i midten af sidste århundrede gik der fortsat årtier før man prøvede sig med twinzers (to finner) og først i 80´erne blev Simon Andersen tri-fin thruster setup stort og Bruce McKee arbejde med at få Quad finner til virke. Boardsne bliver stadig lavet en smule om efterhånden, men det går meget langsom. De 5 finnede boards findes også, disse er typisk Bonzer boards som er designet til at sejle i hule, spyttende barrels som pipelines på Hawaii…. En af de mest progressive shapere med succes er i dag Australske Danny Tompson der laver en ny og innovativ type “planing hull surboards” med det fantastisk klingende brandnavn “Tomo Boards” 🙂 Disse futuristiske shapes er hurtige og snappy, kræver en overordentlig god padletekning da der ingen næse er på boardet til drop in, men giver tilgengæld et board med god balance og muligheder for wakeskateagtige manøvrer i airs. Vi kommer helt sikkert til at se flere af denne type boards i fremtiden og hos LF og SlingShot har man i 2014 boardlinjen allerede kigget langt efter Danny Tompsons “Vanguard” shapes som poppes ud i tusindvis af en form hos Firewire.
Kitesurf Twin Tips er efter godt 15 års evolution udviklet sig meget hurtigere, men de er også landet utrolig ret tæt på moderne wakeboards som der nu bliver kigget langt efter. Endelig gik det op for kiteboard shaperne at kanalerne i bunden var til for andet end at få boardet til at tracke. Med de rigtige kanaler i bunden kunne man pludselig lande hårdt med fuld kontrol på en eller stiv og højt performende Twin Tip og vi ser i dag hvor alle PKRA sejlere står med disse stivere shapes med bundkonturer samt bindinger tekniske tricks udført med fart og power af en anden klasse end man så år tilbage. Samtidig har mange “weekend warriors” i dag stor glæde af det smooth ride de får på en TT med kanaler når disset bryder overfladen på det chop de sejler i til hverdag samtidig med at de giver tilgivende landinger hvor boardet kan sejle videre med kontrol selvom man landet med et nærmest tværstillet board.
Enderne begynder at nå sammen
Det åbenlyse spørgsmål der nu står tilbage at besvare er; hvornår tager vi alle disse erfaringer og pakker dem ind og begynder at designe kitesurfboards som virker til præcis det de er tiltænkt. Så vi kan få et smooth og sjovt ride i danske bølger, så vi kan mærke bølgen, give den fuld gas og samtidig kan stole på at boardet kan holde til at blive sejlet på.
Vejen er for mig åbenlys og klar, vi skal have overført det vi ved fra wakeboarding, windsurfing, surfing og kitesurfing til næste generation af brædder. Der skal laves kanaler i bunden som kan bryde chop og bløde hård og flade landinger op, shapesne skal fungere med en stivere og mere holdbar konstruktion og kanterne skal ikke være designet til en surfer i californien, men til en kiter på vestkysten. Jeg har haft mange af disse tanker igennem en årrække, men jeg er blevet lidt træt af at vente – så derfor er jeg selv gået igang med at eksperimentere med mine ideer. Igennem årene har jeg været velsignet med at kunne diskutere og arbejde med twintip, wakeboard og surfboard shapes med nogle af branchens mest anerkendte og dygtigste shapere uanset om vi snakker wake, kite eller surf. Jeg har haft lange (og korte) diskussioner og givet mine meninger til kende omkring hvad jeg mente kunne gøres anderledes og har mødt både modstand og forståelse. Der er blevet lyttet meget til mig og jeg ved at jeg har fået skubbet nogle ting i den rigtige retning hvad angår twin tips hos LF. Nu er det tid til at der skal flyttes noget på kitesurfboard fronten. Jeg er nået til et punkt hvor jeg bare vil have prøvet mine ideer af, så jeg nu selv er gået igang med at designe boards som kan lære mig om jeg er på sporet af noget eller ej, men det tror jeg nu nok jeg er 🙂
Hvis jeg er, vil vi om nogle år se mange flere boards med en bund som minder om det på billedet af min v1_0_thomo_board. Der skal udvikling, gode ideer samt trial and error til – og jeg tror at vi som på TTs kommer til at se kanaler som ikke giver mening, for man skal forstå funktionen af at board i dybden for at kunne lavet kanaler som arbejder med shapet og boardet og giver det rigtige flow hen under bunden. Jeg tror til gengæld også på at vi kan opnå boards som ud over at blive mere smooth også vil tillade at bølgen sejles mere agressivt, at man kan sejle med mindre finner og få boardet til at bryde fri med langt mere kontrol på toppen samtidig med at airs bliver lettere både i luften og i forhold til landingerne. I det hele taget er der ret meget at hente uanset hvordan man vil sejle sin bølge, men det kræver at der tænkes ud af boksen. Jeg tror på at defladbundede boards æra vil ende, før eller siden – i hvert fald i vores hjørne af verden.
Vi ses i bølgerne 🙂
Thomas Alsbirk