Korshavn 14. august

Hvis du ikke er til tekst så spring direkte til videoen nederst.
Onsdag d. 14 august havde jeg pludselig et lille vindue til at komme på vandet. Tjekkede lynhurtigt vindmeldingerne og så afsted mod Korshavn, der så ud til at kunne spille. Da jeg kom frem var det tydeligt, at det var gået lidt stærkt med at komme afsted for mod sv lå en ordentlig byge som sikkert kunne have set på dmi’s vejrkort.
Jeg skyndte mig at smide en kite i luften, så jeg kunne nå at sejle lidt inden regnen. Det blev ikke til meget sejlads før himmel og hav stod i et og der var alt for meget smæk på vinden. Æv hvor er det surt at sidde og glo på regnen, mens points på hjemmekontoen rasler væk. Da jeg efter opklaringen gjorde klar til at tage ud igen var det med en blanding af frustration over ikke at have meget tid tilbage og spirende dårlig samvittighed over nok at komme lidt senere hjem end aftalt.
Solen skinnede, det var varmt, og jeg havde dejligt selvskab i Andreas på vandet og Marie og Schultz på stranden. Schultz boede i sommerhus i nærheden og var afsted uden kites, så han tilbød i stedet at filme.
Jeg kastede mig over mine sikre tricks til at starte med, men fik pludselig lyst til at arbejde på min slim. Da det viste sig at den lå indenfor rækkevidde var det utænkeligt bare sådan lige at gå ind. Jeg havde ramt et “flow”, hvor hvert forsøg solidt bragte mig tættere på målet med små forbedringer. Det sker engang imellem at jeg rammer den slags fokus, og faktisk relativt ofte denne sæson, men det er bestemt ikke hver session.
Det var virkelig fedt at lande den slim igen. Tror kun det er sket en enkelt gang siden 2009. Det endte med at blive en dejlig dag på vandet for mig, og Schultz kunne heller ikke dy sig for at låne min kite, mens jeg skiftede.
Jeg mødte iøvrigt fuld forståelse da jeg kom hjem 🙂
{"video":"https://www.youtube.com/watch?v=0QgFjhpykXs","width":"960","height":"520"}

Related Articles

Responses