Når man leder efter..

Når man leder efter..

Nyt grej, sådan set lige meget hvad,- så kommer nettet på overarbejde.
Normalt har jeg fået en ide, tanke, er blevet mobbet, ødelagt noget, eller er bare træt af noget udstyr jeg har.
Under alle omstændigheder har en tanke plantet sig, og jeg lusker hjem. For at blive klogere.

Som nok 98% af læserne, har jeg en stooooor samling surflinks jeg ofte følger med på.
Danske, tyske, engelske, amerikanske og engelsktalende sider som jeg jævnligt følger, et par hollandske også, idet man faktisk kan læse/gætte en del, et par spanske også, faktisk også en fransk, mest for billeder osv.
Men kort og godt, jeg følger med på en lang række sider og magasiner omkring surf i bredeste forstand. Det vil sige, både kite og windsurf.
Når jeg så har fået en ide til nyt udstyr, så indleder jeg informationsjagten.
Skriver på diverse fora, søger gamle topics, læser anmeldelser, skriver til forhandlere, kontakter ind i mellem personer, der har netop det udstyr jeg efterspørger for at få deres vurdering osv.
Bruger meget tid på at sætte mig ind i mulige løsninger.
Det er klart, snakker vi bare en banal udskiftning af bom eller andet lign, så ofrer jeg ikke så meget energi på det, fiser bare ned til den lokale pusher og flår en bom ned og betaler kassen for det. Gider sjældent bruge meget tid på at finde det billigste i verden.
Det er helt anderledes når jeg har fået en ny ide der skal afprøves, eller har ladet mig lokket til at prøve noget nyt, være den første der tester et eller andet osv.
Allerbedst er det når jeg vil afsøge et nyt område, og ikke har nogen særlig viden omkring det.

SÅ går jagten ind, sidder ud på de små timer og surfer, fruen bliver tit bekymret, men jeg beroliger hende med at det er porno jeg surfer….hun skulle bare vide!
Begynder langsomt at afdække muligheder, bliver langsom klogere, hov, så bliver jeg mere bevidst inkompetent, finder ud af en masse nyt, nye muligheder, og får efterhånden indkredset alternativer.
Meget ofte viser det sig, at den forestilling jeg oprindelig havde til et projekt, ændrer sig en del.
Jeg elsker simpelthen jagten. Jagten på muligheder, indkredsning af antallet af mærker, jagten på informationer, og ikke mindst,- når man endelig er kommet så langt at man skal tage stilling til et udvalg at stort set identiske muligheder,- dog alle med en lille tvist.
Og det viser sig ALTID, at jeg ramler ind i fodsporene fra andre der har haft tilsvarende, eller næsten tilsvarende overvejelser.
Jeg elsker afvejningen for/imod,- opstille umulige og mulige kriterier for det valg jeg selv skal træffe.

Jeg forsøger at forholde mig realistisk til min formåen, mit forventede forbrug af emnet, pris i forhold til brug, gensalgspris hvis vi kommer hertil.
Ligger om natten og tænker for og imod, hjernen arbejder på højtryk, maven ligeså, og fruen kan på mængden af gasser efterhånden pejle sig ind på, at jeg arbejder på et nyt projekt.
Hver gang jeg går i krig med et nyt projekt, falder jeg over noget nyt, noget jeg ikke vidste noget om, noget jeg skal lære, noget jeg skal læse mere om, lidt video der skal studeres, nye hjemmesider jeg ikke kender, gode blogs, nye fora osv osv.
Så man kan sige, at det at man opgraderer et eller andet, eller prøver noget helt nyt, altid som bigevinst, gør mig dummere, eller som www.bensens.dk´s erhvervspsykolog vist udtaler:

Bevidst inkompetent og udfordrer konformiteten.!!

Lækkert, lækkert, og lidt frækt, ikke?

Det er jo altid let at opstille nye mål, retninger eller ønsker,- hvad der er svært, er at forholde sig til det realistiske.
Vil jeg nu have glæde af at købe en windsurfingslæde på 62 liter, vil jeg få max udnyttelse af den, eller er det smart at købe en 4m2 kite?
Næ nok ikke.

Så det at afsøge markedet for noget nyt, er nok lige så meget en måde at få afstemt realistiske mål for een selv.
Sådan har jeg det da.
Når jeg indleder den slags jagter, så falder jeg altid over noget nyt, noget jeg ønsker at blive bedre til, finder informationskanaler jeg ikke kendte, og ofte, nye kontakter.

På det seneste har jeg haft en jagt igang.
Efter et nyt board, og efter urolig mave, og megen “porno”søgning på nettet, har jeg besluttet og bestilt.
Hvad det er vil jeg ikke løfte sløret for her, men der kommer nok lidt mere snart.
Skal lige have modtaget objektet, og selvfølgelig prøvet det også.

Håber også på en bette film…..
Bensen.www.bensens.dk

Fortsættelsen:http://bensens.dk/ARTIKLER/opsatte%20mal.htm

Related Articles

Responses