Østkystens Hawaii
Torsdag og Fredag her 3 og 4de oktober blev det GULD ved Fornæs to dage i streg.
Startede torsdag eftermiddag, og hele fredagen med – men onsdag havde også været go’, bare ikke nok til Fornæs.
Jeg kunne ikke fredag, men torsdag tog jeg mod Fornæs, da der var forudsagt tiltagende vind fra den helt rigtige retning, og det kunne komme til at virke 🙂
Ankommet kl 16 var der ingen bølger nogensteder – for lidt vind endnu, man kunne nok ikke engang sejle med en stor 7er, og så er det bare helt dødt.Bo havde ventet en time, når der nu ingenting var (og vi skulle måske til Grenå Strand hvis ikke bølgerne kom, havde vi aftalt).Selv ved Sølyst Strand hvor der næsten ALTID er større bølger, uanset om vinden tager af eller drejer mod syd, var der ikke det store (men de brød dog).
Og sørme om ikke bølgerne begyndte at bryde lige da jeg kom, heldigt.Bo og jeg tyggede lige lidt på den, men var ikke i tvivl om vi skulle ud her og ikke Grenå, og så tro på den.
Brian var også kommet nu, så vi var tre på vej ud. Bølgerne voksede voldsomt (også let når der ikke var noget før – men sådan er det med dybt vand og “koral” breaks som det næsten er med stenrevene) mens vi riggede 7ere – så vi fik større og større smil på.
Fra 1630 da vi gik ud virkede det bare – ikke stort endnu, men et konge pointbreak bølgerne løber rundt om, så man kunne få op til 15 cutbacks når man fangede den rigtige der løb.
17:45 blev håndbremsen så sluppet – og bølgerne fik en ordentlig dobling i størrelse og stejlere, så 2½ meter her “hjemme ved Århus” – DET er bare guf !
Vi sejlede til 19. Ulf og et par Morten’er og et par mere var også kommet – utroligt at der var så få på een af årets bedste østkyst dage ?
Gjorde nu ikke noget – dejligt at være ude med vennerne i så gode forhold, og ha’ “plads”.
Klik på billeder for at se i stor
Torsdag eftermiddag på vej ud, solen står lavt men stadig 3 timer tilbage 🙂
Her i starten hvor det knap var begyndt at spille, og derfor fladere, kan man stadig tydeligt se pointbreaket, og hvordan bølgerne bare løber rundt og bliver godt sideshore og piller downwind som de skal.
Bo ligger og sprayer til højre, mens jeg kigger på ham på vej ud igen !
Der ER næsten ikke noget flottere end at surfe i aftensol – og heldigvis lykkedes det mig at fange nogle af de større bølger med kameraet lidt senere.
Dejligt vejr – go’e venner – flotte bølger !
De blev bare bedre og bedre, og den sidste time efter 18 var det ekseptionelt godt.
Det var også blevet 5m2, og det SKAL nærmest til der – så nu på vej ud her ved 18 tiden rigget ned, den sidste time der var tilbage i solen.
Kommer man udefra, hvor de ruller lidt mere med vinden – var det bogstaveligt et “bjerg”tagende syn der mødte een, når man fiskede de store sets fra skulderen 😉
Og så var det bare stor væg man kiggede ind i – for nu var de også blevet stejle den sidste time – fås måske ikke bedre ?
Guf
Dejlig torsdag aften.
Jeg klippede lige 2 bølger ud, fra tidligt godt nok, før rigtigt stort – men viser nok hvor flot de løber håber jeg
https://youtube.com/watch?v=-SM4_QaFvf0%3Frel%3D%26vq%3Dhd1080%22%2C%22width%22%3A%22925%22%2C%22height%22%3A%22700%22%7D
Tak for en dejlig torsdag aften – og om fredagen var gennemsnitsbølgerne større, så også konge.Desværre rigtig meget strøm fredag – det slap vi helt for torsdag, men begge dage guld må man sige.
Østkystens Hawaii !
Kun Glatved kan måle sig med det spot, men det spiller næsten aldrig.
Det er en go’ periode vi er inde i for tiden, med varmt vand, og virkelig gode bølger mange af dagene.
God start på oktober måned må man sige – da der har været virkelig fine forhold og bølger nærmest hver eneste dag denne måned her ovre, selv i dag søndag virker det med 7m2 vind og et par meters bølger NordVestpå lige nu.
c”,) Peter Frank
Responses