Mauritius’s Kystperler: Le Morne, One Eye, Manawa & Tamarin Bay

Surfer Arkiv

Mauritius Kite/Surf rejse guide

I denne lille video bliver der sejlet ved One Eye og korte klip fra Havstokken på Nordkysten.

Du vil i denne rejsebeskrivelse finde- Personlige erfaringer med kitesurf på Mauritius; nærmere One Eye & Manawa. Og padling ved Tamarin Bay- Spot info og generelle huskeregler- Hvilket gear skal man medbringe.

Intet bedre end en kold øl efter en lang dag på vandet!
Jeg rejste i Juli 2017 til den tidligere franske ø Mauritius i en halvanden måned. Forventningerne var i top grundet alt for meget YouTube video nørderi 8) … Jeg er nød til hurtigt at pointere, at selvom One Eye ser flot og ‘nem ud’ – så kræver det tålmodighed og et vis niveau for at sejle denne bølge. Dermed ikke sagt, at man ikke kan sejle bølgen ‘Manawa’ eller cruise rundt i lagunen. Man behøver bestemt ikke være “prof-kitesurfer” for at kitesurfe på Mauritius, hvis man tager de nødvendige forholdsregler. Jeg måtte flere gange indse at det var bedst, jegblev i lagunen eller på stranden…

Mit værelse var en del af en lejlighed ved Le Morne Villagesom er mere prisvenligt end de store hoteller, der omkranser Le Morne. Lejligheden blev delt med to tyske gutter, som jeg hurtigt faldt i snak med. Jeg havde ikke mødt dem før og kun skrevet med den ene af dem over WhatsApp – noget af et sats. Men det viste sig at fungere fint på trods af vores alders forskel… Vi er jo trodsalt kitesurfere – så kan det meste lade sig gøre 😉 Den ene tyske gut havde før sejlet One Eye.Jeg havde godt en fornemmelse af, at man skulle være forsigtig når man sejlede ved One Eye. Men havde nok ikke helt forstået konsekvenserne hvis det gik galt. Heldigvis skete der intet alvorligt udover jeg en enkelt gang måtte lave en ‘safety pack down’ og svømme halvvejs fra One Eye, da vinden droppede.

SIKKERHED På stranden sætter de enten et grønt, gult eller rødt flag op. Det grønne flag betyder, at man ikke behøver bekymre sig for om de henter en. Det gule flag = de henter dig ‘måske’ og det røde flag betyder at de ikke henter nogen. Da de ikke vil udsætte sig selv for nogen fare.

Jetski er forbudte i lagunen – hvorfor ved jeg ikke. Ja, det er helt absurd… Men jeg forestiller mig – at det er fordi de er bange for at lagunen ville blive fyldt af dem. Eller de ikke gider hente turister fra One Eye hele tiden…Det skete ret ofte at det røde flag var oppe. Man kan tage nogle forholdsregler: Hvis der er store skyer der bevæger sig i retning mod en (fra SØ), så gælder det om at komme ind i lagunen og helst ikke alt for langt fra stranden, så det nemt at svømme det sidste stykke hvis vinden dropper. Jeg sejlede som regel ind i lagunen og lod vær med at blive alt for langt fra kysten når der trak skyer ind. Det var en anelse irreterende at skulle afbryde sessions men hellere safe, than sorry 🙂

Vi blev i samme tid som vi var dernede informeret om at der var en tysk kvindelig turist der havde SUP’et i lagunen og af ubeskrevne årsager var hun endt ude hvor bølgerne brækkede. Hun druknede ligesom 29 andre gjorde ved Le Morne i 2017. Det er helt klart et sted der skal behandles med respekt. Det er bølger langt vejs fra der rammer en stjel mur af koralrev der dækker og beskytter øen.GEARHvis du tager til Mauritius for at kitesurfe i bølger, er det alfa omega at have en stabil kite der hænger sikkert i vindvinduet. Man bruger i højere grad bølgens energi til at surfe bølgen fremfor kiten til at trække en.Det er en anderledes måde at kitesurfe i bølger på for os danskere.Jeg havde to brædder med til at sejle på. Jeg vidste på forhånd at det ikke var altid man kunne sejle i bølgerne. Så jeg ville gerne have et bræt med, som jeg kunne øve strapless-tricks på men samtidig stadig sejle i de mindre bølger ved Little Reef. Her brugte jeg HB-surfkite’s Decade 5″7 – som var muligt at sejle når bølgerne ikke blev for store og hurtige. Derfor havde jeg også medbragt et Global 5″8 fra Naish. Det er fedt(nødvendigt over 2m swell) at have et bølgeorienteret surfbræt steder som her.

Med havde jeg lånt 5-7-9 m2 Naish Slash kites fra Lars Dam som var et kæmpe aktiv for at jeg kunne realisere min drøm om at sejle One Eye. Jeg havde i månederne op til jeg skulle rejse, arbejdet som kitesurfinstruktør på Lars Dams forårs-kitehold – som forresten er oppe og køre igen. Dette var med til at give erfaring som kiteinstruktør, men også hvordan man laver safety pack down og generelle sikkerhedsregler. Som var yderst nødvendigt på Mauritius. De mest brugtekites var 9 m2 og 7m2. En enkelt gang med 5 m2 – samme dag som den tyske kammerat styrtede og brækkede hans ribben(billeder nedenunder) En del af dem der sejlede i lagunen havde også 12 m2 med til freestyle/freeride.

SPOTS
De fleste af spots’ne på Mauritius er fokuseret omkring Le Morne og den sydlige del af øen. Brabrant bjergene der omkrænser Le Morne er med til at accelerere tradevindende mellem 1-2 m/s dette skaber mere pålidelig vind. Et launch ved Le Morne tilbyder fem forskellige spots. (se billede ovenfor)Le Morne Lagunen; et kæmpe fladt-vands legeplads. Stærk vind kan skabe chop og ved stor swell er der meget stærk strøm der kan føre en ud til bølgerne. Ved lavvande kan der være nogle store koral-hoveder man skal passe på i lagunen. Gør dig selv en tjeneste og lokaliser de største koraller på Google-maps først så du har en idé om – hvor de er henne. Lige udenfor Mistral-centeret ligger “Inner-Reef” eller som nogle kalder “Little-Reef” er et godt træningsspot med bølger på de halv-gode dage – hvis man padlesurfer/SUP’er er der også en fed højrehånds bølge her når der ikke er vind. Men skal absolut ikke undervurderes i større swell.

Manawa er en af Le Morne’s big-wave spots og stadig “sjov” at sejle. Er bedst i en østlig vind-retning men kan sagtens sejles i den sædvanlige sydøst passatvind. Negative side må være at revet ligger 1km syd og man skal krydse den store kanal hvor strømmen er stærkest. Derudover kan vinden godt være en smule svagere her end inde ved lagunen. Så hvis du skal pumpe kiten i lagunen – er det nok ikke den bedste idé at sejle ud til Manawa…Chameaux ligger ved den vestlige hjørne af revet. Det er en farlig section hvor revet ikke ligger langt under vandoverfladen, bølgerne er som regel størst her og strømmen stærkest. Det er specielt godt når der ikke er stor swell men igen; det kræver et niveau. Følger du revet nord fra Chameux finder du øen’s mest velkendte bølge; One Eye, Utrolig hurtig, kraftfuld og lang bølge. Det skarpe koral rev tilgiver ikke fejl og vinden er cross-off.

Man kommer ud til bølgen gennem den store kanal eller gennem den ‘lille’ kanal (det bør dog kun gøres ved højvande). Den sidste section tilhører paddelsurferne hvis der er nogen ude – sejl ikke ind foran dem. Så får du ballade… :)Tamarin BayDer er flere forskellige bølger inde i denne bugt, når der er mellem-stor swell. Hvis der er mange lokale så kan det være en god idé at holde sig længst inde i bugten og ikke padle ud til den velkendte .Der findes dog flere spots på øen – jeg fokuserede dog på at sejle spotsne ved Le Morne og derfor kun erfaringer og info herfra. Det burde være muligt at finde info omkring andre spots på øen gennem enten Magicseaweed ellers prøv Google 🙂

@rasmusniewald

Related Articles

Responses