Så blev det min tur til et smadret knæ.

En smuk aften med konge bølger, endte med en længere pause for en ellers glad dreng.

Mit indre billede af hvordan man bare altid skal gå 110% i kagen har altid virket, det føles rigtigt når man går for den hver gang. Men denne gang, skete det at jeg kom for sent op i lippen, så her ramte jeg den tykke del af læben på vej ind, og jeg var på vej ud.. Det kunne knæet ´s inderste ligamenter ikke holde til, så de er alle flået over, så benet hænger ud til siden.

Her ses selve den bølge som rev det hele istykker.

Alle der sejler meget, ved vi aldrig slipper bommen, men det smæld det giver og den smerte i sekundet, gør man slet ikke er itvivl om noget er galt. Jeg har været forskånet i alle årene på windsurf fra 1997 til 2000, og kiten har kun givet mig slidt krop og små rifter i nu 17 år. Hvor mange af mine venner har været uheldige, har jeg lidt reddet på en sky af usårlighed, men nu er det vist også min tur til at tage fotograf tjansen… 😉

Jeg er nød til at sige et KÆMPE tak til alle gutterne i Stokken igår, i er bare så skidegode til at hjælpe, kite, board, bil hjem, slæbe mig op over stenene, få dragten af inden pskopaterne med sakse kom, osv…

Tusind tak for hjælpen når man selv føler sig magtesløs– Love you all!!