Sommeren slutter !
Det nærmer sig vintersæsonen.
Lidt syg og havde feber, men nu var der en lejlighed til at komme på vandet her onsdag den 13/11 mens der var lyst.
Oppe i fjellerup 14:40 i det dejligste vejr (men desværre ingen der skulle på vandet i dag).
Er man syg, kan det nogle gange være godt at tage på (og i) vandet, så der var flere årsager til at tage ud – og desuden nærmer vinteren sig og kan være sidste session hvor det føles “rigtigt” og ikke vintergear 🙂
Synes der er alt for langt mellem blogs fra DK, så gør nok ikke det store at kaste en lille hyggeblog her.
Om det så hjælper, eller bliver værre, eller bedre, eller helt forsvinder (feber/sygdom), må tiden jo vise – men i hvert fald skønt at være ude.
Klik på billeder for at se i stor
Fjellerup Strand, udenfor sæsonen, men flot vejr 🙂
Der var en 1½ meters bølger derude, og næsten sideshore – det er svært at klage over.
Heller ingen badebro eller bundgarnspæle – de er også taget ned, så fri bane over det hele.
Svært ikke at blive glad, når sideshore og 7m2 vind og varm lav sol.
Dejlige buler
Solen står lavt nu, men trods alt hyggeligt at Prebens fisk var åben, når der nu ellers ikke var et øje nogen steder 😉
Som alle bølgesejlere ved – var bølgerne virkelig meget bedre nede ved Beverdingen lidt til læ.
Og der kom nogle dejlige sets ind imellem, aaaaah !!!
Solen er gået ned, kiten sat på hundespyd, og jeg tager lige et billede inden der pakkes sammen – elsker naturen og årstiderne !
Månen er oppe nu, og det hedder “hjemover” lige om lidt, glad og afslappet nu, dejligt 🙂
Nu får vi se om det var den sidste efterårsdag eller ej – men i hvert fald godt at være lidt ude, syg eller ej.
Håber bare der er andre der vil med næste gang – selvom det ER svært på arbejdsdage ja, at koordinere hvem der kan, når solen går så tidligt ned.
c”,) Peter Frank
Responses