Tema: letvinds waveriding, er der interesse for tips og tricks?

Hey kitesurfere
Er der stemning for tips og tricks omkring letvinds waveriding i STORE bølger?

(Blog Billedet: Esben Haldrup Eriksen sinusser sin 12´er bag et monster sæt på Punta Preta i ren fralandsvind)
Siden jeg for alvor begyndte at sejle surfboards med kite for 5-6 år siden, har jeg været heldig at sejle en del i rigtig stor swell med lang periode på Puerto Rico, Maui, Tobago og Kap Verde m.fl. De er de bedste surfdage jeg har haft overhovedet i mit liv og ofte har vinden været ganske let, for let til at det overhovedet kan lade sig gøre vil mange mene, men heldigvis har jeg været stædig og efterhånden fået knækket nødden omkring hvordan man “vinder” disse forhold og får sit livs bølgedag frem for en lang læse.

Offshore og 5-6 m/s på Punta Preta. Ikke nok vind til at der kunne holdes højde umiddelbart, men efter at have luret på de lokale lykkedes det at få nogle fantastiske rides på HELT glossy bølger.
Ud over at bølgerne har været hurtige og hule de steder jeg har rejst, har det ofte også været sådan at vind og bølger har været totalt dekoblede, hvilket altid forholder sig således når man sejler i rigtig swell med lang periode da den lange periode først kommer når bølgerne har vandret over meget lange afstande på 5-10000km.
Eksempelvis var jeg så heldig at surfe med min kammerat Anders Mark i 18-19 sekunders swell på Tobago i de sydlige Caribien som var genereret under en kraftig storm mellem Grønland og Island i Januar – og når man først har prøvet den slags swell så er det svært at drømme om andet.

Go Pro perspektivet gør på ingen måde denne bølge ret, men bølgen bag mig er et gigantisk Brølende monster fra en hul og hurtig væg der bryder på et rev uden for Pigeon Point på Tobago i forbindelse med det de lokale beskrev som årets swell . Vinden er hér side/sideoff med 6-7 m/s, det kan liiiige lade sig gøre at holde højde med en 11´er, men når man fanger bølgen ryger kiten i baljen hvis man styrer den ret meget – forholdene er perfekte til unhooked hvis man har en kite der vil stå ude i siden og drifte med med halvslappe liner uden at trække for meget..C kites er vejen frem!
Når nu der er denne dekobling mellem vinden og bølgerne med lang periode omkring oceanerne, kan man ofte komme i den situation at man sejler i meget let vind og måske med en meget skør vindretning, her prøvede jeg med en flot gutter i marts at sejle i næsten direkte fralandsvind på legendariske Punta Preta på Sal, Kap Verde i blot 5-6 m/s.

Hul og lækker bølge på Punta Preta, igen straight offshore vind, hooked in sejllads og flere walk og shames på stranden end rides, men de rides der lykkedes glemmer man aldrig. Teknikken til at fange bølgerne er mildest talt unik for disse forhold på dette spot og de lokale mestrer den.
Teknikken man har fra eks. Hanstholm eller Hvide sande på de store dage i DK kan man i det store hele godt skrotte når man kommer ud i den slags forhold, styrer man kiten risikerer man at den falder ned midt i impact zonen og har man først fanget bølgen er det 95% bølgen der skubber frem for at det er kiten der trækker og kunsten er nu at holde kiten flyvende på bedst tænkelig vis uden at den trækker en af bølgen eller begrænser bevægeligheden – eller endnu værre staller med slappe liner og falder ned og bliver spist af det skummende monster.

Hack´N´Slash og Park´N´Ride Down The Line på Tobago, mit livs bedste bølgedag i helt let vind og boardshorts.
Hvis interessen er der vil jeg gerne gå igang med at skrive om dette tema med tips og tricks baseret på mine egne erfaringer, de fleste der rejser til wave spots om vinteren vil kunne risikere at komme i samme situation og hér er det måske bedre at erfare sig at man sagtens kan få nogle fantastiske dage på vandet i helt surverænt glossy og clean bølger frem for at sidde og surmule på stranden og tænke at der ikke er vind nok.
Lad mig vide om det har interesse for jer derude? Så kan jeg finde billeder og videoklip osv frem fra gemmerne og skrive lidt om det efter bedste evne 🙂
mvh Thomas Alsbirk

Related Articles

Responses