Årets swell på Tobago…….hvor heldig kan man være :-)
Tobago scoring
En hidsig storm i atlanten sidst på ugen begavede det sydlige Karibien og andre atlanterhavskyster med stort swell af ekstraordinær lang periode. Da forecasten i forrige uge lovede 17 sekunders periode og 3m bølger lige hér på Tobago kunne jeg næsten ikke sove af bare spænding, vel vidende at de største sets af den slags bølger ikke bare er utrolig hurtige, men også kan blive meget store da de 3m er middelhøjden og man ofte godt kan regne med at de største bliver 2-3 gange større. De ydre barriererev her på Pigeon Point Tobago er nærmest perfekte, så med det rigtige swell er der ingen tvivl om at de kan levere verdensklasse forhold. Og jeg tror egentlig det var det der skete…
Efter en dejlig sejltur i Anders fars båd til Charlotteville med besøg af Delfin, Kingfish og et utal af flyvefisk undervejs havde vi i weekenden nogle skønne dage på båden hvor vi dykkede og slappede af. Søndag kørte vi retur til vores hotel på Pigeon Point og tjekkede ind igen. Breaket foran vores hotel var begyndt at virke og Anders og jeg tog ud og legede padlesurfere på vores 6´0 og 6´2 board, det var sjovt men vores surfing er ikke rigtig noget der er værd at skrive hjem om 🙂
Mandag morgen blev vi vækket af drønene ude foran vores hotelværelse, de første bølger med lang periode var begyndt at ramme kysten og den første håndfuld surfere lå allerede i vandet. Det skulle siden vise sig at øens bedste break var 200m foran vores altan, for Mount Irvine som normalt er øens bølgespot var for stort og swellen for nordlig. Vi tog op for at kigge og det var brutalt, men også tydeligt at vores eget break var lagt mere surfbart med et nærmest perfekt down the line pointbreak. Vi fik nydt de lokale surfere og de store bølger – og det var spændende at følge med i hvordan stranden blev ædt op og om kølbådende klarede skærene. Rygter om at nogle kølbåde var gået til i det store swell andre steder på øen gik, men vi fik heldigvis en mail fra Anders far om at alt var OK hos ham.
Nå, men mandag kom vinden aldrig rigtig..og det var måske godt nok for havet var ufattelig råt og de største sets vurderede Anders og jeg fra 6-8m høje og de brød tungt på revet fra top til bund. Vi kunne virkelig være kommet i vanskeligheder hvis vi havde prøvet i let luft. Jeg fik selv lige en halv time med 15er og TT oppe på spottet og fik sat lidt tricks, men stranden var helt væk så det var egentlig mest noget bøvl. Det tog dog den største surffrustration efter ikke at have været på vandet i nogle dage.
Big Tuesday
Ja egentlig var tuesday not so big as monday, overhovedet…men vi kunne komme på vandet og det var stadig mere end bare STORT
Dagen startede med en god morgenmad og så ellers pakken af en masse gear. Klar himmel og tydeligvis masser af vind. Da vi skulle ind på Pigeon Point blev vi stoppet af vagterne. Ødelæggelserne fra det store swell havde fået dem på den idé at der ikke skulle turister ind i området da det kunne være farligt. Vi mødte dog et par af de lokale kitere som selv var helt ekstatiske for at komme på vandet, og de sagde at det var årets dag og det hér var en af de dage de havde ventet på i meget meget lang tid. Der kom en eller anden aftale på plads om at vi selv kunne snige os op til spottet langs stranden uden at vagterne ville stoppe os. Heldigt!
Anders og jeg riggede glade vores 11´ere og tog med lokale Thierry ud på de ydre rev, Thierry forklarede at det første rev nok ikke var super pga. low tide men at det nedre rev ville bryde godt og super hult når der kom lidt mere vand. Vi startede på det øvre rev og der var meget store flotte bølger, men skulderen var kort og det var svært at få noget skub fra bølgen. Efter et stykke tid droppede vi ned efter Thierry til næste rev og hold da helt fest, nu var der en 4-5 meter høj væg der rejste sig så langt øjet kunne række og hamrede mod revet. Vi sejlede uden om og ned til skulderen mod kanalen og hér fik vi nogle helt fantastiske bølger, noget af det bedste jeg personligt har prøvet.
Jeg havde glad monteret både go pro 1 i snuden og go pro 3 i linerne, men 1´eren viste SOS og 3´eren mistede signal til remoten pga elendig firmware og jeg fik derfor intet fra den første session hvilket er en skam da det var hér bølgerne var stejlest og flottest og jeg havde de bedste rides.
Vi sejlede med 11´ere, i starten ikke ret powrede men efterhånden blæste det mere op og det hele spillede egentlig bare. Et opkryds var lig med et super ride, unhooked var nemt og kiten skulle bare parkeres godt nede så passede pengene til at man kunne ligge og få bølgens power og smække til den når den linede rigtigt på. Surf der mindede meget om de bedste dage jeg har haft på Shacks i Puerto Rico og som jeg stadig kan vågne om natten midt i en den vådeste drøm om. Tænk at skulle få lov til at få så fantastiske forhold og endda dele det med en kammerat 🙂
Efter et par timers sejllads i de fantastiske bølger tog vi ind for at få lidt frokost, vi skyndte os tilbage til hotellet og fik den klassiske tunsandwich hvorefter vi stak ud igen. Anders kite savnede trim og vi fik justeret lidt på den og tog ud igen. Vinden var mere let og det var mere højvandet, så det var nu noget sværere at manøvrere når der kom store sets, men det gik egentlig helt fint og det lykkedes at få go pro 3 og 1 til at filme en del af seancen, hvorfra alle screenshots stammer. Der er ikke brugt ret meget tid på at finde screenshots, så jeg både håber og tror at der er noget bedre i vente til videoen hernedefra 🙂
De bedste bølger kunne der typisk laves 4-5 sving på, herefter kom der så meget fart i boardet at man var ved at blive trukket væk, men ved lige at hooke ind igen og bremse op og så hooke ud kunne der tit lige nives 2-3 ekstra sving på længere inde. Bølgens vinkel skarper nemlig mere og mere op ned mod kanalen hvilket nærmest er perfekt.
Kun enkelte gange blev kiten dyppet eller boardet røg væk. Men de ydre rev vi surfede ligger også omkring 1 km fra lang og hvis man driver væk er næste stop Venezuela så der er god grund til at sejle defensivt og ikke tage for mange chancer. Men det er virkelig utrolig let at sejle i den slags forhold hvis man først knækker nøden. Dog har jeg nok haft stor gavn af den rutine jeg fik af at være en måned i Puerto Rico og sejle STORT swell i LET vind igennem en længere periode. Det var ganske enkelte perfekt med en god 11´er C kite og lange liner til unhooked på denne fantastiske Tobago bølge, netop som de bedste dage jeg før har haft på PR.
I dag er bølgerne mindre. De store sæt er nok et par meter hvor de i går var 4-5 meter når de var størst, et par meter hér er dog mere end udfordrende nok for swell´et er stadig med lang periode her til morgen, ca 14 sekunder og dejlig clean. Vi må se om der ligger endnu en fantastisk dag og venter på os – dagen i går bliver en af dem Anders og jeg aldrig vil glemme. Vi sejlede 3 sessions indtil vores kroppe ikke kunne mere og nød derefter en rom&cola fra altanen imens vi så de lokale surfe kæmperne i solnedgangen. Tak til Tobago for uforglemmelige “big tuesdag” 🙂
Det var en hurtig beretning fra denne gang, euforrien har ikke helt lagt sig så det er sikkert noget værre sludder jeg har skrevet 🙂
Vi vil nyde vores sidste dage hernede inden vi flyver hjem fra en fantastisk tur torsdag aften. Hyg jer i sneen derhjemme!
mvh Thomas Alsbirk (Liquid Force, Mystic, Kitesurferen.dk, Xboard)
Responses