Waterz stævnerapport
Waterz – Kitetour 2015
Lørdag d. 5 september var første mulige dag for sejladser, ved 4. afdeling af dette års Kitetour. Denne gang blev stævnet arrangeret i samarbejde med Waterz, som er nordeuropas største vandsportsfestival. Waterz er en kending blandt de erfarne, da eventet fandt sted i 2010, 2011 og 2012. Der har dog været en mindre pause, men Waterz var igen i år tilbage, med en stærk kombination af vandsport for alle. I løbet af stævnet har der været afviklet konkurrencer indenfor både Windsurf, Wakeboard, Surf og SUP.
Lørdag oplevede vi for første gang i mange år, måske første gang nogensinde, at et kitetour stop måtte udskydes pga for meget vind. Ved stævnestart lå Hvide Sande vindmåleren omkring 16 m/s i middelvind og op mod 20 m/s i stødende. Det var dog ikke for meget, da selv de små stadigvæk kunne sejle med.
Det var dog begrænset hvad man så af unhooked tricks i de store bølger, hvilket ikke nødvendigvis gjorde stævnet mindre seværdigt for fremmødte tilskuere. Lasse Sønnichsen ses ovenfor i et fint hop, kort forinden han loopede stort. Fælles for de første 10 heats der blev afviklet, var at stort set ingen hookede ud, men derimod satsede på oldschool og høje hop.
Som det ses på billedet var der massere af bølger, som med den rigtige timing kunne bruges som kickers. Forholdende var udfordrende, men alligevel et frisk pust til dettes års Kitetour, som ellers har været præget af forholdsvist fladt vand.
Morten gør sig klar til at komme på vandet og give den gas. Der blev sejlet kites i størrelserne 3m2 til 9m2, hvor 9m2 måske var lige rigeligt.
Et fint publikum havde samlet sig på stranden ved Hvide Sande sydmole for at overvære den underholdende konkurrence.
Rasmus KK viser hvordan en darkslide skal udføres lige foran dommerne.
Den kraftige vind gav god airtime, til stor fornøjelse for Lasse Nakskov, som har trænet flere år i Cape Town, hvor forholdende til tider er lignende.
Emil gør også klar til at sejle heat med hans 6m2 drage, som han lige kunne holde unhooked.
Da vinden som lovet tog til hen mod middag, måtte beslutningen om at udskyde den resterende del af stævnet til søndag træffes.
De kraftige vinde fik Hvide Sande til at ligne en destination for Red Bull Storm Chasers.
Da forholdende var for uforsvarlige at afholde freestyle i, blev der istedet lavet en frivillig “King of the air” konkurrence, i vindstyrker omkring 18-20m/s.
I konkurrencen blev alle som havde mod på at deltage sendt på vandet i en indledende runde på 20 min. Et dommerpanel besluttede sig for at sende 4 riders videre, som sejlede 5 minutter hvorefter en rider blev dømt ude. Med 3 resterende blev endnu et 5 minutters heat startet og endnu en rider dømt ude. Til slut skulle den endelige finale sejles mellem de to bedste, og kongen af big air kåres. I dagens anledning kiggede et kendt ansigt forbi, for at deltage i konkurrencen. Det kendte ansigt var selveste Christoph Tack som er regerende verdensmester i freestyle og Red bull sponsoreret.
Omkring 12-14 deltagere startede på vandet, hvor flere måtte udgå pga store styrt, alt blev satset, og underholdningsværdien var helt i top.
Efter de første 20 minutter, blev de 4 udvalgte: Christoph Tack, Lasse Nakskov, Nikolaj Holmlund og Emil Høj.
Med et kæmpe Red Bull logo i dragen, var der ikke noget at tage fejl af. Christoph Tack imponerede alle, med hans kæmpe hop og loops.
Efter de første 5 min måtte Emil Høj forlade konkurrence, og 5 min senere Nikolaj Holmlund. Altså skulle finalen afgøres mellem Lasse Nakskov og Christoph Tack.
Lasse sejlede imponerende flot, men måtte trods god konkurrence indse at Christoph Tack løb med 1. pladsen.
Søndag stod på mildere vinde og spotvalget faldt på fjorden, foran Westwind Nord.
I de lettere stødende vinde blev den resterende del af stævnet afviklet.
Efter en masse spændende heats blev stævnet sejlet til ende, og følgende endte på podiet:
A:
1 – Nikolaj Holmlund
2 – Lasse Sønnichsen
3 – Emil Høj
B:
1 – Oliver Hansen
2 – Jeppe Guldbæk
3 – Jakob Kurup
Q:
1 – Therese Taabel
2 – Stine Juhl
3 – Emely Petersen
Hermed kunne Therese Taabel lade sig kåre som Danmarksmester, før det 5. og afsluttende stævne.
Se videoen lavet af Victor Beckmann:
Kitetouren siger tak for et fantastisk stævne i Hvide Sande med både Freestyle og big air.
På gensyn på Farø til DM, som du ikke vil gå glip af!!!
Ps. der er gratis bus som kører fra København til Farø og videre til festen om aftenen, samt hjem igen søndag.
Responses