Beretning fra drømmeforhold til KSP i Mauritius

D. 7-16. september afvikledes andet stævne i kampen om verdensmesterskabet i wave kitesurfing på Mauritius. KSP som den arrangerende organisation hedder havde stået for et fint set-up med live-stream, kommentatorer på stranden og bygget et 8m højt dommertårn ca. 1 km ude hvor bølgerne brød:

Mauritius er en fransk-talende ø som er lokaliseret øst for Afrika, tæt på Madascar, Seyschellerne og Reunion. Spottet der surfes på hedder One-Eye og er kendetegnet ved store, hurtige og hule bølger der bryder på et rev, der ved lavvande er tørt og derved gør det umuligt at ”løbe” fra bølgen hvis man får timet sit ride forkert. Vinden er offshore og sammen med den hule bølge der bryder på revet en kilometer fra kysten, gør det spottet til et af de steder hvor det selv for professionelle ikke er en skam at miste en kite eller et bræt. Her eren GoPro video jeg lavede fra turen:
{"video":"https://vimeo.com/50017119","width":"690","height":"520"}
Jeg kom derned sammen med min kæreste to dage før stævnet, vel vidende at det ikke var optimalt at komme til et så uvant sted med så lidt tilpasningstid, men mit hensyn til arbejdet gjorde jeg ikke kunne tage afsted før. Den første dag vi var dernede var der ikke vind. Dagen efter nåede jeg lige to timer med min 7er på One-Eye i ca. to meters bølger. Den ene session og de andre deltageres respektfulde holdning til spottet var nok til at jeg forstod spottet var et man skulle have en vis respekt for.
Til første stævnedag lovede man ca. 6m bølger og masser af vind. Der var frygt for at man ikke ville kunne afholde stævnet hvis kanalen som sikkerhedsbåden skulle sejle ud igennem var lukket pga. de store bølger. Også kaldet Code Black. Det viste sig dog godt at kunne lade sig sig gøre. Atmosfæren til skippermødet var fyldt med spænding – det var tydeligt at de andre sejlere heller ikke var fortrolige med de vilde forhold. I baggrunden kunne man se det ene store sæt bølger efter det andet bryde på det lave rev -vinden var stødende og lå nok på 10-15 m/s:
Jeg var i et tidligt heat med Lee Harvey fra England og Patrii McLaughlin fra Hawaii. Jeg havde min 5m2 Envy på og 5´10 LF. Uden at have prøvet forholdene eller redet en af de store bølger var det direkte ud til heatet som varede 15 minutter hvor de to største bølger var tællende. Det var uden tvivl de mest hardcore forhold jeg har surfet i og manglen på fortrolighed med forholdene gjorde sig også gældende. Jeg fik redet en OK bølge og et par stykker hvor det ikke blev til det store. Deriblandt fik jeg faktisk lavet to gode sving på den største bølge jeg så derude, men jeg faldt desværre i i mit andet bottom turn (og måtte tage den på hovedet igennem den brydende 6m bølge og det efterfølgende sæt). Havde jeg gennemført den bølge havde min score været meget bedre.

Men jeg er helt sikkert ikke den eneste der efter deres heat kunne sige ”hvis nu bare…”. Patrii vandt heatet suverænt med Lee og jeg haltende bagefter. Patrii gik faktisk hele vejen og vandt senere hele stævnet. Det var tydeligt at han var fortrolig med store og kraftfulde bølge med sin baggrund fra Hawaii.

Derefter havde jeg mit opsamlingsheat hvor jeg skulle op mod en anden sejler der heller ikke havde vundet sit heat. Det viste sig at være Keahi De Aboitiz fra Australien. Vel vidende at jeg kun kunne vinde det heat hvis han knækkede en line eller bræt kunne jeg surfe ganske afslappet (som man nu kan i de forhold). Og det lykkes også at sammensætte et tilfredsstillende heat hvor jeg faktisk ville have slået de to lokale wild cards i point score. Desværre var det ikke helt nok. Derefter var det bare at nyde de andre heats og benytte de resterende dage til at få surfet i de perfekte forhold, som bød på vind stort set alle dagene og gode bølger.

Jeg kan i den grad anbefale Mauritius hvis man vil have pulsen op når man rider bølger, så kom i gang med at booke billetten 🙂