DIY hydrofoil på 16 dage

Hydrofoil: 16 dage fra idé til foiling i Århusbugten.
Efter Peter Grønne venligst lod mig, Martin og Jonas (som alle har en hydrofoil i bestilling som måske aldrig dukker op) lære at hydrofoile på sit ældre Carafino board i løbet af uge 30 var jeg allerede totalt solgt til hydrofoiling. Det er bare noget helt andet og mega skægt og udfordrende. Boardfeelingen er som intet andet, det er en ekstremt flyvende fornemmelse og bare lækkert…indlæringen er utrolig stejl. Første dag vælter man rundt og kan komme til at tro man aldrig lærer det, anden dag har al læringen fra første dag sat sig på rygraden og den er der næsten, tredje dag foiler man rundt med verdens største smil og kildren i maven – bedste af alt, man kan sejle i 2-3 m/s hvilket er totalt utænkeligt ellers.
Efterfølgende var jeg med Liquid Force crewet på KOS og jeg fik noget mere tid på LFs kommende fun foil, den er utrolig velsejlende og nem at have med at gøre og jeg fik et par super gode dage på vandet på den. Hjemvendt og uden foil stod kun en ting tilbage, savnet af en FOIL at sejle på.
En idé om at hydrofoils ikke er rocket science, men nærmere RC spas gjorde at jeg købte mig et stykke 9mm birkefiner på 120x100cm og fandt stiksaven frem.

Uden nogle større overvejelser savede jeg den 4. august denne “modelflyver”. Vingen dog i en passende størrelse svarende ca til LF fun foilen. Jeg har igennem min barndom og ungdom lavet en del RC fly hvilket nok har vist sig at være en fordel 🙂

Et fornuftigt og godmodigt løfteprofil (clark-Y) blev hurtigt slebet ind i vingen med en båndpudser

Unidirectinal carbon af den slags der var på lager blev klippet til samt noget 240g/m2 glas til udenom blev klippet.

Epoxy med lav viscositet blev smurt på og vinge og hale lamineret.

Efter epoxyen var tør kom skiftet dd i solen og hærde bedre op, det var dengang det stadig var varmt!

Efter 10 minutter med båndpudseren var det tid til stivheds og styrketest, carbonstringerne på top og bund af vingen gør deres job godt – vingen gav sig stort set ikke en mm når jeg hoppede let på den med mine 82 kg – Dét her skal nok virke tænkte jeg.

Masten blev sat sammen af 2 stykker 9mm birkefiner på 120x11cm med carbon stringers imellem. Det viste sig at være smart at have carbon i midten som reference da der skulle slibes profil, båndpudseren stopper nemlig nærmest når den rammer carbon-stringeren frem for det bløde træ.

Limning af mastens to dele

Slibetid, et par linjer i længderetningen hjælper mig til at slibe det rigtige profil (Eppler 836 er referencen)

Med masten slevet ned skulle der designes en krop.

Jeg fik en ide om at smide 4 stykker af de 9mm birkefiner ved siden af hinanden og skære væk ved de to midterste stykker hvor masten skulle gå ned. Ikke nogen dum idé!

Ved at skrue kroppen direkte ned i bordet er det nemt at slibe det hele lidt rundt og lækkert, samt tipasse til masten inden laminering.

Der tjekkes igen om det ligner en foil, det gjorde det lidt. Selve monteringshovedet til masten blev lavet lidt på slump efter at skulle passe til Carafino boksen (boardet der savner en foil) med et par hurtigt skårede træklodser.

Pengene ser ud til at passe, lad os lime! Jeg smed et par lag plastic ned i carafino boardets boks og støbte direkte rundt om hovedet på masten for at få noget der passede godt.

Men det blev til en del slibe/skære arbejde efterfølgende, sikke noget bøvl.

Fik bestilt noget mere +/- 45 graders Carbon 411 g/m2 i Tyskland til billige penge, så vingen fik et lag på top og bund samt et lag fin 80 g/m2 glas ovenpå som slibelag for at gøre det hele super jævnt.

Der er en del ventetid på ophærdningen, gab.

Der skæres Carbon ud til masten, det ligger med kulstrengene +/- 45 grader på længderetningen – ideen var at give noget torsionsstivhed i masten.

Et lag epoxy på træet og så håndlaminering af to lag kul på masten, der smides små carbon måtter hen over klodsen ved fæstningen også. Kroppen lamineres i baggrunden wrapped i plastic, bare et lag kul.

Carbon stykkerne når sammen på mastens trailing edge så der bliver ordentlig samling og afslutning af profilet.

Efter slibearbejde, samt en fejl med at varme masten op for tidligt så det ellers pæne carbonlag boblede op blev masten proppet i kroppen og kulmåtter blev smidt på samlingen for god fæstningsstyrke. Vingen er her slebet færdig, sådan da.

Øv, jeg syntes at masten var blevet ok torssionsstiv, men lidt for slatten i længderetningen. Jeg havde lige 4m carbonstringer unidirectional tilbage, det blev limet på i to stykker på hver side af masten for ekstra stivhed, samt et lag 240g/m2 glas som slibelag. Efter slibningen er resultatet som til højre ovenfor.

Nu er det hele klar, men trænger til et lag afsluttende lak/epoxy for et lækrere finish. Vigtigere for mig var dog om det overhovedet fungerer på vandet inden der gøres yderligere. Jonas Dalhof hjalp mig i mandags med at bore huller til fæstning af hydrofoilen og 4x 8/100mm skruer i rustfrit stål blev indkøbt…mao foilen var sejlklar. Vingerne blev hurtigt plaffet op i kroppen med træskruer, lidt uortodokst, en thomoløsning om man vil…

Sejlklar med vingens trykcenter placeret ca. mellem fodstropperne og lidt indfaldsvinkel på haleplanet ifht hovedvingen, som når man bygger en modelflyver 🙂

Troede jeg havde en ok stor bil, men sæderne skal klappes sammen og boardet kan LIGE komme ind og ligge med foilen monteret…skørt!

Lidt desperat fik jeg i dag så testet foilen ved Hullet med en temmelig poweret 6,5´er i kraftigt svingende vind. 8-15 m/s gætter jeg på. Efter lidt tilvænning fik jeg boardet op at foile uden videre problemer. Fodstillingen på carafino boardet er smal og det var lidt svært at foile med en lille kite som totalt nybegynder. Ikke desto mindre gik det den ½ time jeg var ude bedre og bedre og jeg fik foilet frem og tilbage nogle gange, lavet et par vendinger og foilet lidt toeside. Konklusionen: Skiftet virker HELT OK! Jeg glæder mig til at komme ud at foile noget mere på den med en større kite og få lært lidt mere basic stuff, det kan man nemlig ikke når man ikke har en foil, men det har jeg nu – mission accomplished 🙂
Jeg var meget nervøs for om hele konstruktionen var blevet stiv nok, men den sejlede fint og lydløst gennem vandet så det lader til at være OK. En skæg ting ved min egen foil er også at den flyder, så boardet ligger fedt på skrå når man skal starte.Tror ikke den der konstruktion med krydsfiner og carbon er helt dum egentlig…specielt til et simpelt DIY projekt.
Nu afventer jeg både mine carafino dele som jeg stadig håber dukker op og jeg venter også med spænding på LF foil fish´en som jeg har bestilt ,det er nemlig en konge fed og sjov foil.
Arbejdstid ca. 15-20 timer som totalt nybegynder med den slags
Jeg har brugt for omkring 1000kr på materialer;
ca 2,5 kg epoxy
ca 2m2 glasvæv
ca 1,5m2 Carbon
1,2 m2 birkefiner
maske, beskyttelsesdragt,
MANGE pensler, papir til båndpudser, engangshandsker osv…
Skulle jeg lave en igen med en kammerat eller lignende ville det gå hurtigere og nemmere, jeg har aldrig for alvor rodet med laminering osv før, kun lavet reperationer osv..det klør stadig over HELE kroppen af små glas/carbon stykker fra slibearbejdet – HUSK MASKE!
Der kommer snart lidt billeder eller video af foilen in action, jeg havde ikke mulighed for andet end et aftersession pic i dag 🙂
mvh Thomas Alsbirk
{"file":"/thomofoil","place":"user:66"}