DM i Hydrofoil og Raceboard
Stævne rapport fra DM 2015
Weekenden den 10/11 oktober lagde Kaløvig Bådelaug faciliteter til årets begivenhed inden for kiteracing. DM i hydrofoil og formula blev således en generelprøve for det der senere skal danne rammerne for et VM i 2018. Derfor var den øverste ledelse fra den internationale kiteorganisation også til stede, i ingen ringere end selveste Markus Schwendtner, der fungerede som overdommer.
Markus gennemgår banen inden start
Vanen tro var det Claus Elmstrøm Olesen som var tovholder på arrangementet, og gjorde i det hele taget et kanon arbejde med at ligge banen ud hvor det gav mest mening i de givne forhold. Og hvilke forhold. Jeg tror alle vi sejlere var enige om, at selvom det var vanskelige forhold vi sejlede i, var vi også kanon heldige med vejret der bød på masser af vind og masser af sol.
Lidt over 20 sejlere havde meldt sig til årets begivenhed, og der var fra start af lagt op til det helt store battle. Ikke blot var der stor prestige i kampen om danmarksmesterskabet men også kampen om at slå sine daglige træningskammerater. I forholds til sidste års DM må man sige at der er sket en del på udstyret i hydrofoilklassen. Næsten alle sejlede på carbon hydrofoils fra enten Spotz eller Taaroa, og næsten alle havde også skiftet til ram-air kites, hvor især F-one gjorde sig bemærket ved at besætte de 2 øverste pladser i top3.
Sejladserne foregik både lørdag og søndag, og der skulle sejles i alt 7 sejladser. Den første sejlads var der stor spænding om første pladsen, hvor der nærmest skulle et målfoto til at afgøre om det var Morten Lander eller James Johnsen der kom først over stregen. Afgørelsen faldt dog ud til James´s fordel, der derefter steppede gamet gevaldigt op, og vandt de resterende 6 sejladser i overbevisende stil.
Kampen og 2. og 3. pladsen var ikke så tæt om lørdagen hvor Morten Lander trak det længste strå, men om søndagen blev kampen intensiveret fordi Steffen Øvind gik all-in og tog større kite på end alle andre foilsejlere. Det kulminerede i søndagens 2. sejlads, hvor vinden var taget gevaldigt til, og Morten Lander missede en vending, der tvang Steffen til at kaste sig ud i en undvigelses manøvre der sendte ham 4 meter op i luften, og han blev derved stævnets uofficielle vinder af hangtime konkurrencen. Han kom dog hurtigt på boardet igen og lå nu foran Morten Lander som straks havde indrømmet sin fejl og lavede derfor en 360 som straf. Steffen (der en stor og stærk mand) blev til sidst alligevel så overpoweret, at han ikke kunne kontrollere den høje fart. I søndagens 3. sejlads havde Steffen desværre en defekt, og dette satte lidt en stopper for spændingen om 2. pladsen, da den derved var afgjort inden dagens sidste sejlads.
Tæt kamp mellem Morten Lander og Steffen Øvind.
Også kampen mellem Frederik Skovgaard, Martin Brosbol og Ole Kjær blev mere og mere spændende. Det var tydeligt at der blev gået efter makronerne med tættere og tættere starter og mærkerundinger. Men det fede ved kiteracing er, at kampen foregår på vandet. Når man kommer ind på land, er der bare god stemning og masser af hygge mellem alle sejlerne. Så selvom man måske ikke har stiftet det store kendskab til kiteracing, er der plads til alle der har lyst til at opleve spændingen ved at sejle om kap, og ligge helt tæt i et felt af andre kitesurfere.
Starterne er noget af det mest intense i kiteracing. Der sejles meget tæt.
Og når man sejler så tæt – så går det galt nogle gange. Og DM var ikke nogen undtagelse. I en mærkerunding lå Morten Hansen og Ole Kjær så tæt, at Ole kom til at styre sin kite ind i Morten Hansens liner. De resulterede i så meget tangling, at det ikke var dem muligt at relaunche dragerne. Men igen var det yderst kompetente følgebåde på plads, og fik alle godt i land igen.
Der er også tit kamp om at placere sig bedst i mærkerundingerne. (Bemærk de flotte omgivelser der sejles i)
Sidst skal også nævnes at Morten Hansens søn, Oliver Hansen slog sin far på banen. Stærkt gået Oliver!
Alt i alt et fantastisk stævne. Det er tydeligt at hydrofoil er kitesportens Formel1 og vi håber at endnu flere har mod på at deltage i flere stævner til næste år.
Vinderne af hydrofoil: 1. James Johnsen (F-one) 2. Morten Lander (F-one) 3. Steffen Øvind (Flysurfer)
Vinderne af Formula: 1. Oliver Hansen (Flysurfer) 2. Morten Hansen (Flysurfer) 3. Andre Østergård (North)
Den samlede point score
Tak til Peter for billeder og endnu en stor tak til Kaløvig Bådelaug for afholdelse af endnu et fantastisk event.
Responses