En stor regnvejrsaften !
Onsdag aften 22 maj 2013, med 60mm regn denne dag, NordDjurs – pis regnvejr.
Der skulle komme vind onsdag, ordentlig vind altså.
Mandag lignede udsigten Hvide Sande lige i øjet onsdag, med NNV vind.Desværre ændrede udsigten sig, og vindretning skulle blive (og blev) 290-300 grader i Hvide Sande (efter arbejde), så ret ubrugeligt og vi droppede heldigvis den plan igen tirsdag aften ved 20 updaten.Desuden så det også ud til der kom rigeligt med vind, og det sammenholdt med pålandsvind, så kan det ikke blive meget værre…
Så vi var en flok der aftalte på nettet, at tage ud ved Emmedsbo efter arbejde onsdag, regnvejr eller ej – for det viste sig der faldt 60mm regn denne dag alene, hvilket er hvad der falder på 1-2 måneder andre gange.
Jeg var der 16:30 som den første, og det var ikke særligt motiverende når det stod ned i stænger og man var alene 🙁
Men kiggede man ud på bølgerne, der selv set langt væk fra saa store og lange ud, kom motivationen alligevel – og man vidste alle de andre var på vej.
Så riggede en 7er og skiftede, og så kom Bo og Torben kort efter – herligt. Vi blev en 10 stykker i løbet af aftenen.
Vindretning så perfekt som den overhovedet kan være der, næsten stik vest så pænt sideshore.Pga. regnen og skyerne var vinden dog “tung” og hullet, så selvom der var helt fri vind, var den ikke smør 🙁
Skidt pyt, vinden blæste også en del snot på de små bølger derude, men samtidig var det de største sets nogensinde set der, sent om aftenen skulle det vise sig, og alle de lidt større bølger ryddede helt op i chop’et hver gang heldigvis.
Selvom halvmørkt og tungt regnvejr, fik jeg lidt skud især sent c”,)
Klik på billeder for at se i stor
Oppe hvor vi gik ud, små bølger måske hovedhøjde max, men stadig heeeelt okay at lege i.
Ja, helt fint alligevel.
Det gode ved Emmedsbo, er at det er sandbund overalt, ingen stødende vind fra møllerne, og så voldsomt store bølgesets der ruller ind med mellemrum langt ude, og samtidig hele tiden virkelig clean superstejle bølger langt inde – YES.
Lidt længere nede, på vej mod “det rigtige guldspot”, begynder de at bygge op og bliver længere og renere og større.
Jeg har skiftet til en 5m2 ved 19-20 tiden, og de andre er snart på vej hjem.
Vi var enige om at vores 7m2 kites føltes som 12m2 pga regnen – en regntung gennemblødt kite flyver bare elendigt, det kan man ikke gøre noget ved…Heldigvis var det noget bedre med 5m2, for de har jo bare det mindre ekstra vægt når våde 🙂
Idet bølgerne blev bedre og bedre og større end set før, kunne man bare ikke forlade det spot (og hvorfor skulle jeg dog osse det)
Her nede ved badebroen ved campingpladsen sent, og lige inde og checke kamera – godt lige at ha’ en leash til at kunne sætte kiten fast med altid.
Og HVILKE bølger der kom her sent om aftenen – man troede næsten det var løgn og ikke muligt men vestkysten – YIHAAAA !
Størrelsen, og at de var stejle, kunne gi’ de fedeste aerials 🙂
Her den største overhovedet – jeg er helt i nirvana her sent om aftenen !!!
Man skal langt ned et par kilometer fra molen før de bliver store. Sejler man kun 1½ km fra den (500 meter downwind fra hvor vi går ud), sker der ikke det store.Ikke dårligt nej, men heller ikke det vilde – det er en MARKANT forskel, og mange oplever det aldrig, fordi de fedter rundt alt for tæt på hvor vi går ud.
De her bølger, især den her, vil jeg sent glemme – vanvittig størrelse c”,)
Sejlede til kort efter 22, og det holdt op med at regne 5min før jeg gik ind, så behageligt nok at rigge af i.
En bette kite, og tak for i dag.
22:30 og snart på vej hjem, med gennemblødte kites, men hva’ gør det – for een af de ekstreme og gode dage på trods af regnen.
Her kan vindretningen ses, og jeg har markeret det område med en grå firkant, der hvor de helt store bølgetog ruller ind igen og igen typisk, så andre kan få glæde af det en anden dag :-)Man kan IKKE se det store træ mere, der hvor det ofte er bedst – der er for meget forår og sommer så det er dækket af blade, men broen kan man bruge som referencepunkt, og så sejle derfra lidt længere downwind.
Dejligt at være så mange ude selv i det pis vejr, og at opleve de store tog sammen med vennerne.
Faktisk var regnen ikke “hård” ved øjnene, som man nogen gange kan opleve – så det var behageligt at sejle i heldigvis.
Både Bo og jeg oplevede at blive skyllet ligefrem, og fangede man et tog helt ude, så kunne man bare fortsætte hele vejen ind på de bølger
Ray og Frank fik osse ramt nogen gode sets tidligere kunne jeg se.
Vi kunne ikke være mere heldige med både vindstyrke og retning – så udover regnen der trak en del ned i “score” var det helt perfekt, og bølgerne uovertrufne engang imellem.
Der er SÅ meget plads deroppe, og selv hvor man går ud og det kun er måske kun lidt over halvt så stort, er det stadig konge – ren luksus.
Ses snart deroppe igen en gang 🙂
c”,) Peter Frank
Responses