Et dansk foil design “in the making”
her er lige billeder af det projekt (projektnavn ThoJo foil) Jonas Dalhoff og jeg går og roder med i vores fritid. Et helt nyt foil koncept som er super modulerbart så man nemt kan ændre kropslængde/type, vinger osv – og samtidig kan den på meget kort tid pakkes ned til at fylde meget lidt da blot 3 skruer samler både mast, krop og forvinge. Derudover sidder bagvinden med to skruer. Samtidig har vi flyttet forvingen helt ind under masten for at mindste de kræfter der virker på strukturen, da den strukturelle stivhed er en af de største udfordringer ved at lave en god hydrofoil.. “stivhed er alt” som den gamle sure kone sagde til sin trætte ægtemand..
For nu er kroppen i rustfri stål hvilket fungerer fint, men vi har også en carbon løsning til kroppen i støbeskeen.
Det er nu tid til at teste og justere disse første prototyper, mega spændende, men også tidskrævende og hårdt arbejde – og til tider frustrerende. Der ligger 100vis af timers arbejde bag designet, udførslen osv – men når man så får sagerne i hænderne og resultatet i først huk allerede er så godt, så bliver man både stolt, glad og forventningsfuld 😀
mvh Thomas Alsbirk
Responses