Foilkiting – sjovere, sværere og vildere, end det ser ud!

Efter at jeg har fulgt Steffen Øvinds meritter på hydrofoilkiteboards i et års tid blev dette ugen, hvor jeg sammen med et par af gutterne fik lov at teste en af Steffens boards. Steffens sejre ved foreløbig tre Ø-grandprixs i år taler for sig selv og tanken om at sejle 45 km/h i 4-5 m/s er da facinerende, men nu måtte vi ved selvsyn konstatere om det nu var så sjovt, gik så stærkt, og sejlede i så let vind, som han går og praler med.
Carafinoen, som vi lånte, beskriver Steffen som et godt begynderboard – let at komme i gang på, men uden det samme fart- og letvindspotentiale som hans nye boards fra ??. Selve boardet ligner et lille raceboard, men i stedet for finner er der under bagerste fod monteret et 1 meter langt kulfibersværd som ender i et par små krumme finner, der udgør hydrofoilen.
Nye udfordringer til balancen
Det er klart balancen, der er den store udfordring med foilboardet. Mange gange under vejs tænkte jeg på en gang, hvor jeg førte mig frem som en mester på et indoboard, og en af mine kammerater så kom og skiftede rullen ud med en bowlingkugle. Fuldstændig samme princip – bare med en ekstra dimension.
Balancemæssigt føjer foilboardet faktisk to ekstra dimensioner til de traditionelle boards. Frem for alt skal man vænne sig til, at boardet ikke bare vipper over kanten, men over sværdet og foilen, der sidder langt nede i vandet. Det betyder, at man skal være ret præcis med kantningen af boardet for at undgå, at det ”kæntrer” sidelæns under en. Og det er ikke rart, når det kæntrer. Vipper det til den ene side, kan man slå ryggen på foilen og vipper det til den anden side, så man bliver trukket hen over boardet, kan man slå armene og brystet (tro mig – jeg har prøvet begge dele).

Kulfiber er hårdere end hud. Martin har haft panden i foilen, Morten slap med en skadet hånd.
Der du over skal man lære at balancere på foilen, når boardet har sluppet vandet og man står og vipper oppe i luften (det er her bowlingkuglen kommer ind i billedet). Sideværts går det (med den udfordring, jeg har beskrevet ovenfor), men balancen i boardets længderetning er ny. Vipper man boardet en anelse frem, dykker foilen, og så er man nede og sejle på boardet igen, og vipper man lidt tilbage, slipper foilen vandet, og så ryger man også ned på næsen. Begge dele er ret udramatisk, og man lærer hurtigt at blive stående på boardet mens det ryger op og ned i vandet. Jeg synes, at det var svært (men sjovt) at prøve at finde en balance, hvor jeg bare cruisede afsted i en stabil højde, og da drengene spurgte til min tur var mit ærlige svar, at det var gået sådan lidt op og ned.

Hvordan sejler det
Jeg har prøvet boardet under forskellige forhold og er ikke i tvivl om, at det kan læres, men jeg er ikke nået der til, at jeg synes, at jeg mestrer det.
Efter en speedbåd er det let at komme op og stå på boardet og det giver rigtig god træning i at holde boardet over vandet og foilen nede i vandet (balancen i boardets længderetning). Helt klart en anbefalelsesværdig genvej til at komme op på boardet. Til gengæld mangler man støtten fra kiten, når man står der, og jeg synes, at det krævede meget mod at begynde at svinge – særligt, når man havde været nede og smage foilen et par gange (kulfiber er hårdere end hud!).

Det er lettest at komme op på boardet, når det ligger fuldstændig vandret i vandet. Vi sad på en gammel windsurfer og rejste os op på foilboardet, når vi var kommet lidt op i fart.

Efter en båd kan man træne at holde foilen det rigtige sted i vandet. Til gengæld kan man godt savne at have kiten at støtte sig til.
Med kite skal man til en start slås lidt for at komme op og stå fordi det lange sværd og foilen ændrer balancen i boardet. Når man først er oppe, er det meget tilgængeligt at stå på boardet, så længe man har vægten godt fremme, så boardet bliver nede i vandet. Med en stor kite i let vind kan man sejle stille og roligt på boardet og så eksperimentere med at komme op på foilen. Det kan gøres nogenlunde kontrolleret, men det kræver mere rutine end jeg nåede at få, at sejle stabilt afsted på foilen i let vind. I kraftigere vind med en mindre kite er der til gengæld ingen problemer i at få fart nok på til at komme op på foilen, men har var udfordringen for mig at finde balancen, så foilen ikke fløj op og ned i vandet.

Foilkiting kræver dybt vand!

Fuld kontrol – eller i hvert fald fravær af panik. Kunsten er at balancere foilen, så den ligger stabilt lidt nede i vandet.

Her går foilen op af vandet

Og ned i vandet igen!
Gamle kitesurfere vil huske fornemmelsen af at være bange, når man gik på vandet. Min black-tip fra 2001 var en skræmmende legekammerat, og selv mine Amps fra 2003 kunne give mig ondt i maven, hvis det rigtig peb. Men siden da har jeg ikke været bange for at kitesurfe, og jeg har faktisk ikke savnet angsten. Det har jeg måtte sande, når jeg bed tænderne sammen og tog ud med foilen, selvom jeg var skide bange for at slå mig – igen. Mine to kammerater opgav noget æresløst allerede efter de første knubs, men jeg stod igennem og nåede da til, at jeg ved flere lejligheder oplevede noget, der lignede kontrol med boardet. Jeg er sikker på, at det kan læres og gøres på en sikker måde. Steffen er jo stadig i live og i et stykke, men jeg må indrømme, at jeg synes, at det har været skræmmende.
Samlet set har det været en spændende oplevelse at prøve foilboardet, men for mig er der ikke tvivl om, at man skal købe sit eget og sætte noget tid af til det, hvis man skal lære det ordentligt. Jeg vil også klart anbefale at sætte tid og penge af til et kursus hos Steffen (www.surfsurf.dk), hvis det er noget, man går og drømmer om. Foilboarding er sværere end jeg troede, men jeg kan sagtens se, at det har potentiale til nogle sjove ture og ikke mindst til at give nogle flere dage på vandet i den lette vind.

Efterskrift: Jeg har lige været ovre og aflevere foilen til Steffen, som insisterede på, at jeg skal med ud at prøve den nye model, han sejler på nu. Som han sagde – nu har du vænnet dig til balancen, men med den anden skal du også vænne dig til farten. Skræmmende – men svært at sige nej til sådan et tilbud!

Carafinoen, som jeg lånte (til højre) sammen med den foil, Steffen bruger til konkurrence. Steffen siger, at de sejler lige så forskeligt, som de ser ud.