Hydrofoil selvbyggerprojekt

Her er årets chance, hvis du også vil være med på hydrofoilbølgen men lige som os er rigere på tid og håndelag end på kontanter.
Vi er foreløbig et tre mand, der har besluttet at bygge vores egen hydrofoil. Vi har alle lidt erfaring med selvbyg og epoxy og har brugt lidt tid på nogle af de udenlandske foilbyggerfora (se f.eks. http://kitefoil.forumactif.org/c5-fabriquer), og vi tror på, at det kan lade sig gøre at lave noget, der virker.
Vores mål er at bygge en T-bar (stativet), der virker, og så forsøge os frem med forskellige vinger. Foreløbig ser vores planer sådan ud, at vi vil bygge T-baren op om en kerne i håndshapet træ, som vi beklæder med kulfiber. Vingerne vil vi støbe i dobbeltforme, som vi producerer ud fra en cnc-fræset model af en standard vingeprofil (sandsynligvis eppler-817). Boardet finder vi ud af hen ad vejen.

En af vores ideer er, at monteringsbeslaget til vingerne skal passe med Taaroa sword. På den måde bliver der mulighed for at teste lidt forskellige vinger, og måske kunne nogle af Taroasejlerne selv være interesserede i at være med til at udvikle og teste nye vinger – til freestyle, begyndere eller bare som replacement af smadrede vinger. Hvad som helst.
I takt med at projektet skrider frem skal vi nok fortælle om det her på KS. Men da vi også meget gerne vil dele vores mere nørdede viden, tanker og erfaringer med andre selvbyggere, har vi lavet en åben gruppe på Facebook. Her lægger vi konstruktionsbeskrivelser, links, materialelister, billeder etc. op i takt med, at vi laver dem.
Hvis I vil følge med i projekterne eller måske selv bygge og bidrage til gruppen, er I meget velkomne til at skrive eller melde jer ind.
· [email protected]
· https://www.facebook.com/groups/danishkitefoilbuilders/

Related Articles

Responses