Kitefoil for fattigrøve

Martin, min bror og medbygger poserer foran vores tre selvbyggerfoils og en alufoil fra Sroka.
Indlæg om kitefoils har det med at fortsætte i en endeløs tråd, hvor racesejlere og freeridere beskylder hinanden for endnu ikke at have forstået essensen af foilsejlads. Så for at foregribe denne diskussion vil jeg starte med at gøre mit udgangspunkt klart. Jeg er en ældre men erfaren kitesurfer med begrænset tid og begrænset økonomi til udstyr, og jeg kommer aldrig til at drive det til noget særligt inden for freestyle, wave eller race – og heller ikke inden for hydrofoil. Til gengæld sætter jeg stor pris på at være på vandet, have det sjovt og at lære noget nyt, og det er i den sammenhæng, at jeg er faldet for hydrofoilerne. De leverer nemlig på alle tre parametre – masser af sjov og nye udfordringer og en masse ekstra sejldage i den lette vind om sommeren.
Fra mine ture rundt på de forskellige spots ved jeg, at der er mange, der har samme forhold til kitesurfing, som jeg, og derfor har jeg tænkt over, hvorfor jeg ikke ser flere hyggesejlere på foil. Og her ser jeg to barrierer for at foils bliver mere udbredte – økonomi og viden om, hvilket udstyr, man skal købe, så nu vil jeg fortælle lidt om, hvordan jeg har håndteret de to udfordringer.
Økonomien ved kitefoiling kan godt virke afskrækkende med en carbonfoil til 22.000 og en serie på tre foilkites til hver 15-18.000 som ”standardudstyr” hos den håndfuld dedikerede sejlere, man ser rundt omkring. Men som jeg skal komme ind på senere, er det ved at blive bedre.
Min egen historie er sådan, at jeg for et par år siden fik jeg mulighed for at låne en Carafino-foil fra Steffen i Holbæk (http://kitesurferen.dk/component/easyblog/entry/foilkiting-sjovere-svaerere-og-vildere-end-det-ser-ud-1?Itemid=703). Jeg har tidligere skrevet om vores erfaringer med den, og den blev startskuddet for vores kitefoiling. I løbet af den følgende vinter var jeg grounded af helbredsmæssige årsager og besluttede så at bruge noget tid på at bygge en foil (https://www.facebook.com/groups/danishkitefoilbuilders/ ). Selvbyggerprojektet var en god måde at blive klogere på foils uden at det kostede en bondegård, og sidste sommer fik jeg nok tre gange så meget tid på og ikke mindst i vandet som normalt.
Selvbyggerprojektet er endt i tre foils og et utal af vinger og bagvinger. Det har været spændende og lærerigt, men det er kun noget, man skal gå ind i, hvis man synes, at det er sjovt at bygge selv. Selve byggeprocessen er ret omfattende, og det efterfølgende arbejde med at trimme og rette til er både svært og frustrerende, når man som udgangspunkt ikke kan foile og derfor ikke ved, hvad der er godt og skidt. Med et normalt kiteboard (bølgeboard) vil man gå op i, hvor godt boardet styrer fra side til side. Det kaldes yaw. Kitefoilen bevæger sig i yderligere to dimensioner op og ned, kaldet pitch og roll, der dækker over krængning fra side til side. Udfordringen er at lave et board, der er stabilt i alle tre dimensioner til at man kan sejle det ved både høje og lave hastigheder – men samtidig levende nok til, at det er let og sjovt at manøvrere.
Nu er vi ved at være i mål med vores foils og jeg synes, at de sejler og styrer tilfredsstillende. Jeg har efterhånden styr på at sejle, min bror er ved at komme efter det, og vi har en masse sjov ud af det. Når jeg kigger tilbage på projektet, har det kostet omkring 3.500 for hver komplet foil. Det er billigt, men de er heller ikke helt på niveau med dem, man køber, og vi har brugt rigtig meget tid på dem – også tid, hvor vi kunne have sejlet og være blevet bedre på en købefoil.
Siden vi begyndte at bygge, er der kommet en masse nye foils på markedet. Både dyre carbonfoils og nogle billigere i aluminium og glasfiber. Og her er det, at det begynder at blive interessant for den almindelige hyggesejler. En komplet foil med board kan fås for omkring 11.000, og hvis man har mod på selv at bygge et gammelt board om til foilboard, kan man få foilen alene for 6-7.000 kr.
Men hvad er det så, man får for pengene? Er det lavet, så det holder, duer det overhovedet eller er det et board, man vokser fra i løbet af en sæson? Det er stadig ikke til at vide, men de første tests er begyndt at dukke op på hjemmesider og i bladene, så man kan søge lidt viden der (http://www.kiteforum.com/viewtopic.php?f=196&t=2389336 ). En anden mulighed er at teste sig frem, men det kræver, at man kan foile, og for at lære det, skal man jo have et board. Så der er i virkeligheden ikke andet at gøre end at springe ud i det og satse på at få en god brugt pris for boardet, hvis det viser sig ikke at være noget. Og det skulle nok være realistisk. Hvis man følger brugtmarkedet, kan man i hvert fald se, at der ikke er mange foils under 10.000, der får lov at være til salg ret længe.
Jeg er selv nået der til, at jeg overvejer at skifte selvbyggeren ud med en købefoil i den billige ende, og jeg har ikke rigtig mod på at købe noget bare ud fra en omtale på nettet. Så jeg fik snakket mig til at låne både en Liquid Force og en Sroka fra Steffen i Holbæk. Begge foils er alufoils til under 11.000 kr. Foilen fra LF virker umiddelbart lettest at komme i gang på. Den starter i meget let vind og er meget stabil ved lav fart. Til gengæld synes jeg, at den bliver pitch-ustabil, når farten tager til, og at man kan mærke, at de store vinger giver vandmodstand. Srokaen er mere levende og mindre stabil i yaw og roll og derfor nok lidt sværere for en helt nybegynder. Men virker til gengæld super pitch-stabil, når farten stiger, så det var mit mod snarere end foilen, der satte grænsen for, hvor stærkt, det skulle gå. Det board, der hører til Srokaen gør det også let at redde situationen, når man ind imellem kikser og ryger ned på boardet.
Jeg ved endnu ikke, hvor det ender, men en ting er sikkert – hos mig er foilen kommet for at blive. Det giver simpelthen bare mange flere sjove timer på vandet. Håber at se jer der ude.