Mødet med muren

Halløj,
Gennem længere tid (som ikke defineres nærmere grundet uhyggelig dårlig hukommelse) har jeg leget bølgesejler. Men bortset fra en enkelt tur sidste år, har det dog kun været bølgerne i østjylland, som jeg har udfordret. Men sidste efterår, var jeg på tur til Blåvand sammen med Michael og Ronni inde fra Edgeboard. Det gav sgu så meget kriller i de hårdkogte æg (altså bølgerne ved blåvand ikke michael og ronni:-)) at jeg var tændt på at prøve noget mere.
Link til billeder fra dagen ved blåvand:
https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10152188937673496.1073741833.223206008495&type=1

Nå men for tiden arbejder jeg i Brande, og så er det jo oplagt at tage vest på efter arbejde. Så stort var smilet i går eftermiddags, da jeg kunne se at udsigten lovede pænt med vind fra SSV ude i området omkring blåvand og op til hvide sande. Umiddelbart troede jeg ikke helt på blåvand i den retning (og jeg aner reelt ikke en skid om det, men synes det lyder vildt sejt når jeg ligger ansigtet i tilstrækkelige alvorlige miner, og kommer med en analyse vurdering, som journalisterne på TV2news ville komme i bukserne over) Henne strand og Vejers havde jeg hørt kunne være temmelig rodet, så jeg besluttede mig for at rulle til nymindegab. Smilet var ikke mindre da jeg i dag slukkede PC’en, og kunne konstatere at solen skinnede fra en skyfri himmel, møllerne drejede lystig rundt, og jeg var 100% tændt, jeg tror det var nutidens svar på morten korch da jeg rullede afsted mod nymindegab. Idyllen led dog lidt et knæk allerede omkring skjern, da det begyndt at pisse ned.
Da jeg kom nymindegab pissede det stadig ned, hvilket lige pillede 1% af begejstringen, men så heller ikke mere 🙂 Bilen blev parkeret, og jeg begyndte stras at løbe hen mod klitten, så jeg kunne se hvad der ventede på anden side. Allerede der kunne jeg så konstatere, at det erskide hårdt at sejle bølger på vestkysten, halvejs oppe af klitten var tempoet kommet ned i kravlehastighed. Men wow hvilket syn der mødte mig da jeg endelig nåede toppen. Store fede vandfyldte bølger der bragede ind. Godt nok var det mere rodet end jeg havde håbet, men der var store bølger. Det var tydeligt at der to revler, en helt inde under land, og så en lidt længere ude. Det var specielt dem lidt længere ude som fangede min interesse, for det så rigtig stort, massivt og stejlt ud (jeg er jo kun vant til østjylland bølger). Så er det pludselig underordnet at de kommer fra den forkerte retning. Men netop pga. retningen og mine manglende evner på den halse, valgte jeg at smide en 8’er på, hvilket passede mig fint, men kunne nok også have klaret mig med en 6’er.
Fuck det er jo en helt roman efterhånden og jeg har ingen billeder
Nå jeg kom ud, med lidt sommerfugle i maven, for det var sgu nogen ordentlig basser. Først tur hen begge revlerne går helt efter planen, selv om det er noget af gang forvokset chop, jeg skal hen over. Ude bagved revle to vender jeg, og nu skal der gives gas. Jeg springer på den først bølge jeg møde inde på den ydere revle (en stor stejl bamse). Jeg går ikke helt op på toppen af den før end jeg smider mit cut back (lidt chicken her første gang) men hold kæft hvor et skud jeg får i røven på vej ned af bølgen, yes baby det her er livet. Jeg tager den samme bølge to gange mere og smilet bliver bare større og større. Det her bagbord gejl er slet ikke så tosset med den her størrelse bølger. Inde mellem de to revler vender jeg og begynder mit kryds ud. Hvor eller hvad der så lige går galt, er mig stadig lidt en gåde. For selv om jeg er meget opmærksom bølgerne, og om jeg kan komme hen over dem, eller er nød til at stikke halen mellem benene, så går det galt. Pludselig er der bare en massiv mur foran mig stor, stejl og tæt på at knække, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg bliver den lille hvis jeg forsøge at komme hen over den. Så jeg skynder mig dreje rundt for at komme væk. Men naturligvis fucker jeg det fuldstændig op, og ryger i stedet baljen, og et split sekund efter brækker bølgen hen over mig. Da jeg får hovedet oven vande igen (der var fandme meget vand i den bølge), kan jeg konstatere at jeg også har formået at smide min kite i vandet, og linierne allerede er fuldstændig slappe, så en vandstart har ringe udsigter. Heldigvis havde jeg inden jeg tog på vandet, som sædvanlig haft min lille indre moral prædiken, at hvis jeg er det mindste i usikker, så skal jeg bare se at få kiten udløst. Så jeg smider kiten, og kikker rundt efter mit board (og er glad for at jeg sejler med vest, det er nu meget rart at vide at der lidt ekstra opdrift i den situation) Heldigvis er mit board cirka 20-30meter væk, så det er rimlig nemt at svømme op. Med brættet under armen, er det helt afslappende at svømme/surfe med bølgerne ind. Dog får jeg lige en ekstra tur i vaskemaskinen inde på den inderste revle, men ingen problem i det. Jeg lander samme sted som kiten, som har lagt sig pænt på stranden. Selv om jeg ikke på noget tidspunkt var nervøs derude, kunne jeg godt mærke adrenalinen pumpede rundt i kroppen da jeg kommer op. Heldigvis var jeg ikke havnet så langt nede af stranden, så gåturen var ok
Men selv om jeg ikke fik sejlet så meget som planlagt, og selvom jeg fik en uventet svømmetur, så var det stadig en helt fantastisk dag, og jeg vende snart snuden med vest igen. Det eneste jeg stadig går og spekulere, er om jeg var for hurtig med at udløse kiten, men det er altid nemt at være bagklog. Desværre nåede jeg ikke at få dyppet mit gamle jimmy lewis board, som eller lige er blevet kampklar igen med lidt reps og airbrush på bunden

Håber at der var andre som fik snittet lidt bølger i dag, ellers venter der mange gode dage endnu, for det bliver en helt fantastisk sæson, det kan jeg mærke.
mvh
Lars