Operation Sømærkning

Forestil dig, at du spotter en kite komme drivende uden surfer eller et board skylle i land uden tegn til en ejermand!
Der vil hurtig opstå en frygt for at surferen er druknet eller i nød. Heldigvis er det langt fra altid sådan, men redningsmandskabet er måske allerede blevet tilkaldt. Der er således næsten 100 operationer årligt, hvor redningshelikopteren rykker ud, hvor man ikke kan konstatere en ulykke. Det er en udgift for samfundet, men samtidigt betyder det, at man ikke kan hjælpe dem, som reelt har brug for hjælp, hvis redningstjenesten har travlt med at lede efter en person, som ikke er i fare.
En kampagne skal være med til at hjælpe redningsholdet og sikre unødvendig redningsaktioner. Tiltaget kaldes Operation Sømærkning, og er et gratis vind- og vandsikkert mærkat med personlige kontaktoplysninger, som bl.a. surfere kan sætte på deres udstyr. På den måde kan man hurtigt, med et telefonopkald, afklare om ejeren af den drivende kite eller opskyllede board er uden for fare eller om man skal begynde en eftersøgning.
Mærkatten i refleksmaterialle er på størrelse med et kreditkort og kan sagtens placeres på kiten eller boardet uden det går udover udseende og design. Jeg har allerede selv sat mærkatter på mit udstyr og håber at kunne få nogle folk med på bølgen. Vær’ med til at identificere ægte nødsituationer og forebygge unødvendige eftersøgninger. Mærkatter kan bestilles gratis på www.trygfonden.dk/Projekter/Operation-Soemaerk.
Godt nytår!

Mathias Kyhnau, kystlivredder, Trygfonden Kystlivredning

Related Articles

Responses