På spotjagt i Syd Frankrig

På spotjagt i Syd Frankrig

Sommerferiens udflugt gik i år til Frankrig, det var lidt af en drive-around ferie på flugt fra regnvejr og jagten på vind!

Her er en googlemap af vores tur – spotsne er beskrevet i teksten og hedder det samme som på kortet (Tryk på kortet for at gå til google maps).
Rejsen startede Kastrup lufthavn med en besværlig check in af kæmpe boardbag prop stop fuldt med legetøj (man må aldrig gå ned på gear!) bestående af F-one Banditter, mit elskede Acid board og den nyeste i flokken mit nye Mitu Monteiro bølgebræt som det kriblede for at komme ud og prøve.

Fra Geneve på den flotte togtur gennem Schweiz til Zermatt hvorfra køreturen startede.
Vi tog en overnatter i Milano for at dele køreturen over i to dage eftersom GPS’en havde estimeret 7 timers kørsel (652km) for at komme til Hyères.
Bilen var godt pakket! (okay måske ikke helt så godt men næsten!)

Täsch – Hyères 7 timer 5 min (653 km)
Ved ankomsten til Hyéres spotter vi med det samme kites i horisonten, vi er SÅ klar til at komme på vandet! Vi kører ud til Hyères kitespot 1, hvor det viser sig at vinden er offshore – hul i det vi skal dælme på vandet, der er jo en skolebåd der evt må redde os. En-to-tre så er vi næsten klar til at tage på vandet, men vent – finnerne (!!!!) ja altså skruer og finner har vi efterladt i Zermatt, så spændende bliver det at skulle ud på mit spritnye Pro Model Mitu Monteiro – jaaaa der var altså ikke særlig meget Pro over den session.. Tilgengæld er det at prøve noget fuldstændig nyt en mega fed oplevelse, hvis man er kørt lidt fast i freestyle kan det varmt anbefales at investere i et bølgebræt!
Dagen efter fandt vi et sted og købe skruer – heldigt at F-one er fra Frankrig!

Eftersom offshore ikke er yndlings retningen, når man ikke kan bunde (og næste stop er Toulon) besluttede vi at prøve Hyères kitespot 2.
Her fandt vi hurtigt ud af at det altså ikke rigtig er tilladt på hele stranden, især ikke i det som ikke-kitere betegner som strandvejr. Man til tider være så uheldig at få bøder, som de noget så venligt deler ud på vandscootere (tricket her er at de går hjem kl 19 og er dovne når det er skyet). Her er kan man bunde lidt længere ud det gør, at der er et lidt rodet break af bølgerne, som er sjovt at lege i.
På den anden side af Hyères lufthavn skulle der eftersigende også være et spot (Hyères kitespot 3) der fungere i denne vindretning, vi fik aldrig set det, men her kan man tage, hen hvis man ikke er så meget for det med bøder.

Når vinden så vender kan man roligt tage til Hyères kitespot 1, her er en kitezone som er lavet til at rigge til og launche, man skal derefter sejle mellem bojerne ud (man skal altså her kunne holde højde) så man lægger og sejler (bag bojerne) 300m fra stranden. Det gør selvfølgelig at vandet ikke er særlig fladt ved pålandsvind, til gengæld er spottet virkelig stort, når man først er kommet ud på den anden side af bojerne. Vi kom helt tidligt om morgenen og havde en fantastisk session alene med de store Banditter 11/12.
Vi tog selvfølgelig ikke helt hensyn til regler før vi fik det fortalt og der kom badegæster.

Så kom der folk og den tålmodige fotograf kom endelig og glædelig selv på vandet 🙂
Ved dette spot holder også ofte en stor gul kassevogn, i denne er en sød ældre herre der står for de fleste reperationer – samme dag hvis han har tid og man ber’ pænt! Vi gav 14 € for tippen på frontblæren der var udtæt og et 5 cm hul i dugen. Alt i alt er det et okay spot, hvis man bor der, men at rejse for at komme herhen ville jeg måske føle mig en smule skuffet, da det spottet i sig selv ikke er særlig spektakulært og omgivelserne ikke rigtig opvejer det, alle bor lidt spredt rundt på forskellige campings, og der er ikke rigtig noget sted man kan hænge ud. Vi havde tilgengæld godt med vind i de dage vi var der!

Hyères – Lac d’Embrun ca 3 timer og 7 minutter (241km)
Fantastisk flot køretur gennem det franske, det kan anbefales at være co-driver. Efter en lang køretur ser vi søen med det flotte turkisblå vand, man skal køre over en bro ca. i midten af søen, hvor vi straks får øje på en gruppe på SUPs.

Sceneriet her er total overvælende med bjergene på hver side af den aflange sø.
Der er ikke voldsomt meget vind, folk er ude med 14 og foilboard, eftersom vi allerede kitede om morgenen i Hyères går vi efter at finde en camping og få slået os ned.

Det ser ikke ud som vinden dagen efter og alt research siger at der skal blå himmel og termik til for at få en lækker eftermiddagssession, tager vi til Guillestre, hvor vi dejligt placeret i skyggen spendere vores formiddag. Omkring middags tid ser det ikke helt lovende ud, da det er småskyet, men worse-case-scenario bliver det en afslappet eftermiddagen ved søen.

Da det ud på eftermiddagen ser ud til regn har vi efterhånden afskrevet termikvinden. Med regnskyerne kommer vind, de lokale siger, at man aldrig ved hvor længe det varer, men vi tager chancen og få en god time ud af det før det egentlig begynder at regne. At sejle på Lac d’Embrun er ret overvældende, man kan sejle ret tæt på bredderne, som på den ene side er vejen og launch området og modsat er en stejl bjergskråning. Vandet er fersk og helt lyseblåt og alle disse ting samlet, gør det helt klart til et af de smukkeste spots vi nogensinde har været!
Senere på ferien fik vi en session med termik vind, og det lød på kiteskolen som om det var det mest normale – derfor skal man medbringe store kites, hvis man planlægger et smut omkring dette spot! Der flyder træ rundt nogen gange, måske skyldes det, at det havde regnet meget lige før vi kom, eller måske fordi det er en sø (?) – raley til træstump kan ihvertifald ikke anbefales – det kan spottet til gengæld som helhed!

Omgivelserne er fantastisk smukke – især når der er vind. Som begynder bliver man sejlet langt langt upwind, sat i vandet og guidet ved speedbåd, og selv som øvet har man forsikringen om at blive reddet af speedbåden, hvis vinden falder.
Man skal være opmærksom på, at termik her ikke er = sikker vind, der er til gengæld kiteskole hyggelig med cafe og sol terrasse – og så fantastisk klatring og landevejscykling i området hvis man er til det 🙂 Det er en god ide at medbringe en god bog – eller andre aktiviteter – hvis man tager til Lac d’Embrun.

Lac d’Embrun – Saints-Maries-de-la-Mer ca 3 timer og 6 min (293 km)
Vejrudsigten meldte regnvejr i to dage og vi blev nødsaget til en get-away plan, eftersom skybrud og camping i telt ikke er en god kombi. Vi besluttede derfor spontant at se en af Frankrigs andre populære spots: Beauduc.
Vi ankom til spottet og blev ret hurtigt klare over, at vi ikke var det rigtige sted. Lang historie kort, skal man ikke sætte GPSen på Saintes-Maries-de-la-Mer – hvis man vil til Beauduc!

Saints-Maries-de-la-Mer – Beauduc kitespot 1 time 39 min (72 km)
Det var lidt en spændende tur! GPS og google maps kunne ikke rigtig finde vejen, og vi var pludselig meget i tvivl om, hvor på kysten spottet egentlig var. Efter at have kørt 5 km på bumlet mudret vej kom vi til en vendeplads, hvor vejen kun gik videre gennem en smal åbning mellem to beton piller – altså forkert på den igen! For he……..

På vejen tilbage møder vi en anden bil med to kvinder i og i vores lette desperation spørger vi om de kender vejen til Beauduc kitespot – hvorefter de nikker glade og siger ”Ja, det er den vej (pejer hvor vi kommer fra) bare følg efter os”. Man skal altså køre gennem den smalle passage, med sidespejlene slået ind og videre ud af den mudrede vej, der nu bliver til en tange man kører videre af. I vores ikke særlig 4×4 agtige bil skøjter vi altså derudaf i retning solnedgang, ifølge GPSen midt ude i vandet og ser nu for første gang en kite. Mudder bliver til sand og vi skal nu passere anden ’forhindring’ en endnu smallere passage af sten. Herfra kommer man ud og der er bred strand så lang øjet rækker med campingvogne (tænk de er kommer igennem) og biler med telte hele vejen langs stranden.
Hmmm…. måske var det ikke så mærkeligt vi troede vi var galt på den ….. :

Telt op og så var det ellers bare at knalde brikker!

Spottet er ville man nok beskrive som rodet chop/bølger, inde i bugten var det mere lavvande, men det var som oftest også der skolerne hørte til. Det var svært at sejle på spottet, mega meget vind og folk der ville sejle freestyle og lege i bølgerne – men kun kitere ingen windsurfere.
Efter noget tid bliver det lettere frustrerende at sejle rundt i og bølgebræt skillsne var ikke helt til at tage det med ud og lege, så vi tog en tur over på den anden side, der hvor Étang de Beauduc så ud til at slutte. Da vi kom tættere på kunne man se at bølgerne her brød længere ude fra stranden, hvilket viste sig at skabe brasiliensk lagune forhold – når det er lavvande. Vandet er ca hofte/knæhøjt, og lægger man sig lige på den anden side af sandbanken er vandet ret så tæt på pandekagefladt. Her havde vi så resten af dagens fantastiske session, lige til vinden faldt og vi måtte gå tilbage – det var dog alt andet end walk of shame!

Udsigten fra teltet:

Vi snakkede lidt med nogen af de andre der boede omkring os og en fortalte os at det havde været det primære spot, hvor folk campede og kitede, men at det var blevet forbudt i forhold til noget med fiskerne. Det lød dog egentlig til, at det var ret accepteret så længe det ikke var derovre man slog lejr. Dagen efter sejlede vi derover igen med det samme, i løbet af dagen skiftede vinden (tilbage til Mistral) og vi måtte endnu engang gå, da bølge-choppet gjorde det meget svært at holde højde når man sejlede væk fra sandbanken.

På tilbagevejen så vi to gutter der var ude og teste næste års banditter i de svedigste farver, så det må være noget om, at det er et populært spot i det franske.
Selv efter vores rimelig åbenlyse skepsis den første session i rodet bølgebreak, gav vi efter og synes, at det var hele den meget komplicerede og ret komiske køretur værd, da vi først fandt det lille forbudte spot. Stemningen på stranden var superfed eftersom alle var der for det samme, forholdene var rimelig barske, men vores nabo sagde at det var sjældent at havet var så vildt, som da vi var der (han kommer hvert år). Til gengæld regere Mistral vinden hernede, så chancen for at få vind er større, men eftersom der så også er vind om natten kan det godt anbefales at have et helle, hvor man rent faktisk kan komme i læ – et telt er ikke helt nok!
Efter 48 timer med konstant 10 m/s eller mere fik vi et behov for at komme ud af vinden og vi forstod, hvorfor kampen med at få diverse kassevogne og smalle campere med derud. Efter to dage i telt med vind bliver man lidt gak, så efter to dage var regnen drevet over og vi kørte tilbage mod Lac d’Embrun.
og det var god timing:

Beauduc – Lac d’Embrun 3 timer 57 min (306 km)
Termik session se ovenfor og klatring.

Lac d’Embrun til Täsch 5 timer 34 min (429 km)
Dejlig tur rundt i det sydfranske, det er fedt at se en masse forskellige spots og at lære at sejle under forskellige forhold. Banditterne er en vindere i alle forhold, fantastisk stabil kite der også fungere super til unhooked tricks og sammen med F-one Acid giver det vildeste pop! Måden de trækker til i loops, men ikke river en midt over har været en lettelse for mig, da det gør, at man tør loope – og nu er det ligefrem blevet sjaw! For mig er F-one Bandits ren sejlglæde!

Det kan varmt anbefales at tage på ’spotsafari’, men man skal måske afsætte lidt bedre tid end vi havde, måske også fordi vi gerne ville kombinere kite og klatring.

Mange sommerhilsner til jer alle fra
Laura & Vasco

Tekst: Laura Krohn
Photos: Vasco Coutinho