SåDanmark! – Red Bull Coast 2 Coast

Lørdag d. 7. september var en historisk dag for dansk kitesurfing. Energidrinken Red Bull arrangerede Verdens længste og hårdeste kiterace. Distancen var 40 km. og ruten var fra Tyskland til Danmark og tilbage til Tyskland igen. Over 700 kitesurfere havde tilmeldt sig eventet og “kun” 400 havde fået besked om at de havde fået plads.
Vi var 8 fra Danmark der tog færgen over om morgenen, og kunne godt se at det var noget af en udfordring der ventede os. Valg af udstyr blev diskuteret frem og tilbage på færgen. Jeg kørte sammen med Lars47 og Casper “Carlsberg” og vi havde alle både taget raceboard og bølgeboard med. Da færgen var halvvejs mod Tyskland var bølgerne 1,5 m. høje og der var også nogel tangbælter. Derfor var bølgeboardet måske slet ikke så tosset et valg. Men strøm og vindretning ville gøre det svært. Så valget blev et raceboard. Vinden var ca. 8 ms. så vi vidste godt at det ikke blæste nok til at bølge og raceboard ville komme først, og det derfor nok ville blive et foilboard der ville vinde. Men at det blev en dansker på et foilboard, havde vi aldrig gættet på. Men det, at vejrforholdne har så stor en betydning, for valg af udstyr, gør jo kun udfordingen endnu mere spændende. For over så mange timer og så lang en distance, ved man aldrig helt hvad man går i møde.

Der bliev diskuteret valg af udstyr og chekket vejrudsigter på færgen på vej mod Tyskland
Grunden til at vi aldrig havde gættet på en dansk vinder var, at den Franske “Foil konge” Alex Caizergues havde meldt sin ankost, og han var helt klart stor farvorit.Men for Carlsberg, 47 og jeg var det ikke lige 1. pladsen vi havde mest i tankerne. Vi var simpelthen nervøse for, om vi overhovedet kunne klare distancen. Vindretningen var et langt krydsben til Danmark, og agten for tværs på vejen hjem. Det gjorde at man skulle presse på det bageste ben i uendelig lang tid, og hvornår man ville syre til var ikke til at vide. Dernæst var selve starten, med 400 kitesurfere der ville over startlinjen på samme tid, også et stort stress moment. Det ville være surt at tangle liner med nogle i starten og så slet ikke komme afsted.
Da vi ankom på stranden – eller det vil sige 3 km. før stranden, for man måtte ikke køre helt ned til eventsitet. Så vi blev vist ind på en parkeringsplads, og herefter tage en shuttlebus sammen med udstyr, 400 andre deltagere samt publikum for at komme ned til stranden. Det var lidt kaotisk. Men det lykkedes. Vi fik skrevet os ind og blev briefet grundigt om konkurrencen og sikkerheden. I det hele taget var der bare check på eventet.

Til Skippermødet blev alle grundigt sat ind i hvordan sikkerheden fungerede på vandet. Vi havde fået udleveret en oppustelig redningsvest og inden man gik på vandet skulle man “skrive sig ud”, og når vi kom på land igen, skulle vi “skrive os ind”, så de vidste om alle var kommet sikkert tilbage. Nerverne havde på det her tidspunkt helt sikkert meldt sin ankomst, og man glædede sig bare mest til at komme afsted.

Fantastisk at være en del af et event af denne format
Og afsted kom vi. Starten gik forrygende godt, og der var slet ikke den kaos man kunne have forventet. Jeg fik selv en ordentlig klump tang på finnerne nærmest i start øjeblikket, og fordi der var så mange omkring mig, kunne jeg ikke lige hoppe det af med det samme. Da jeg endelig fik det af, var jeg kommet lidt ned i feltet. Men det var tydeligt at min fart og højde var god, så jeg arbejde mig stille og roligt op igennem feltet. Jeg kunne se at Bjørn Rune og Alex var dem der gik bedst og tænkte faktisk allerede her, at det ikke så helt tosset ud for Bjørn Rune og at han nok ville ende på podiet. Efter tangen var kommet af finnerne havde jeg også godt fartoverskud, og jeg nåede lige at tænke “nu går det sgu meget godt”. Men så kom næste udfording – SEJLRENDEN!!
Farvandet mellem Danmark og Tyskland er rimlig trafikeret med store fragt og containerskibe. Og selvom de på afstand ligner nogle langsomme halvstore skibe, så når man kommer tæt på dem, så er de nogle kæmpe skibe der sejler meget stærkere end man tror. Og det føste containerskib der møder feltet er en kampe krabat. Nogle kunne godt gå foran den, men mange blev også nødt til at gå bag den, så den delte nærmest feltet over. Du har bestemt ikke lyst til at tage nogle chancer med at gå for tæt foran, for de kan ikke bare stoppe. Og du har ikke lyst til at crasche foran og så blive sejlet over. Jeg lå selv sådan i feltet, at jeg måske kunne gå foran, men den chance skal man bare ikke tage. Så jeg gik selvfølgelig bag den. Men for ikke at miste for meget valgte jeg at gå så tæt på containerskibet som muligt. I min verden er det ca. 5-10 meter. Meget dumt! Der er absolut igen vind bag så stort et skib. Vacuum er måske et bedre udtryk. Så kiten mister alt træk og daler ned som et blad om efteråret. Jeg gør alt for at redde den, og når også at fange den 1 m. før den ramme vandet. puuha. At ligge med en inveted kite i en sejlrende blandt containerskibe havde nok været worst case scenario. Jeg får body draget op til boardet og kommer afsted igen.

En af de større udfordringer – at krydse de passerende containerskibe
Det næste skib jeg møder kan jeg gå foran, og det næste igen bagom. Jeg var igennem sejlrenden, og kunne igen koncentrere mig om at give gaz. Jeg var kommet lidt bagud igen, grundet mit stunt med at ligge og body dragge, men fik igen følelsen af “nu går det sgu godt igen ;)”. Og det gjorde det også. Jeg havde god fart, og holdt også god højde. Jeg fik indhentet Carlsberg og i bedste Peter Frank stil fik vi lige hujet yiihaaa og vinket til hinanden 😉 Og så var det ellers bare om at holde koncentrationen igen.
Da vi når ud på midten dør vinden en smule, men tager så til igen som vi nærmer os Danmark. Da jeg runder mærket ud fra LaLandia ligger jeg nr. 6-7 stykker og er dermed bedste dansker der ikke sejler på foil. Pisse fedt tænker jeg, og gør klar til at en laaaang distance igen, bare med det andet ben som det bagerste. Man havde virkelig set frem til endelig at skifte det bagerste ben ud, men allerede efter få minutter er man træt på det nye ben også. Og man ved – shit det bliver også en lang tilbage tur.

Men den største udfordring er her, at man ikke aner i hvilken retning man skal sejle. Feltet er spredt ud over et kæmpe areal. Jeg vil tro, at da jeg vender i Danmark, er der nogle der slet ikke er nået halvt over endnu. Og de forreste er så langt fremme at man nærmest ikke kunne se dem. Jeg vidste at mål var lidt vest fra færgerne, så det var den retning jeg sejlede. Men blot en lille afvigelse på en 2-3 grader ville efter 20 km. være mange kilometer. Og frem for alt ville jeg ikke risikere at sejle forkert og så blive overhalet af Carlsberg.
Som om at det ikke er udfordrende nok, at krydse sejlrenden med containerskibene, så ville moder natur lige give lidt ekstra krydderi på eventet. Da vi nærmer os sejlrenden med Containerskibene på tilbagevejen dør vinden. Shit ! Den dør aldrig helt, men man kom lige lidt ud af planing, og måtte tage foden ud af den bagerste stop. Køre kraftige sinuskurver med kiten, forbi containerskibene og så puuuha kom vinden igen. Og afsted gik det igen.

Da vi nærmer os den Tyske kyst igen, er der ikke så langt fra færgelejet en 50-70 kitesurfere ude. Den er fin tænker jeg. Det er der eventet og mållinjen er. Men da jeg kommer tættere på kan jeg se at jeg er gal på den. Jeg bliver nødt til at vende om, og sejle den anden vej for at komme længere med vest hvor mål er. Jeg bliver overhalet inden om at et par stykker, og på et tidspunkt tror jeg også at Carlsberg smutter forbi, jeg giver fuld gas og slår ham lige med 2 meter på målstregen, blot for at finde ud af, at det er en tysker med samme udstyr. Haha det viser hvor lidt overskud man i virkeligheden har når det går så strækt, og hvor meget man koncentrere sig om at sejle, når man ikke engang kan se hvem der er hvem.
Jeg har i skrivende stund ikke fået nogen resultatliste (og tivler også på om den kommer), men jeg tror jeg lige fik måsen med i top10 selvom der var nogle der smuttede forbi mig da jeg sejlede forkert. Carlberg kom i mål nogle minutter senere og hvis vi er heldige er han med i top15 men helt sikkert med i top20.
Da jeg kom op på stranden var Lars47 der allerede. Han var blevet nødt til at udgå. Og det er ikke nogen skam. Ud af de 400 deltagere tror jeg max at en 80 stykker gennemførte. Det er ikke for sjov skyld at de kalder det verdens hårdeste kitekonkurrence. Til gengæld kunne Lars fortælle mig en anden og mere glædelig overaskelse. Ikke blot én men 2 danskere var på podiet!!!! Steffen Øvind på 3. pladsen og Bjørn Rune på 1. pladsen. Utrolig flot og et kæmpe tillykke til begge.

Så flot med 2 danskere på skamlen til verdens hårdeste kiterace!
Det har været en kæmpe oplevelse at være med til Red Bull Coast 2 Coast, og jeg håber helt sikkert at de afholder det igen til næste år. Hvis de gør er jeg i hvertilfald klar igen. Det er fedt at kunne sige at man har gennemført, og mega stolt over at blive 3. bedste dansker når vi ser hvor højt niveauet er herhjemme. At vi ud af 8 danskere har 4 i top15 ud af et felt på 400 internationale kitesurfere, er noget vi godt kan være stolte af.
Video af eventet kan ses her:http://www.redbull.com/de/de/stories/1331610427396/red-bull-coast-2-coast-begeistert-kitesurf-szene
SES på vandet !
Lander