NY DATO: DM i kitefoil racing 30/9-1/10

Surfer Arkiv

DM i kitefoil Racing løber af stablen den kommende weekend, 30. september – 1. oktober. Stævnet er mobilt i Århus-bugten, hvilket kombineret med vindgrænsen på blot 3 m/s betyder, at der er næsten 100% garanti for to dage med masser af action på vandet.

I år er der ca. 25 tilmeldte deltagere (inkl. en lille håndfuld udlændinge), hvilket er det højeste antal i et foil-stævne på dansk grund nogensinde(!). Der bliver således masser at se på, når forhåndsfavoritten James Johnson skal forsvare sit danmarksmesterskab, som han vandt efter ti spændende sejladser sidste år. Stortalentet Oliver Hansen (nr. 3 til U18 EM i år) er i hvert fald topmotiveret efter at vippe ham af tronen som Danmarks bedste kiteracer…

Ligesom sidste år er stævnet sponsoreret af Pedersen & Nielsen Auto, hvis filialchef, Morten Holst Nielsen, er en stor drivkraft bag sejlsporten i Århus området. Han har således bl.a. har været med til at sikre, at Volvo Ocean Race stopper forbi Smilets By i 2018.

På facebook-begivenheden “DM kitefoil racing” kan du på stævnedagene (fra kl. 8 om morgenen) se, hvilken strand der sejles fra på dagen. Kig gerne forbi og hep på deltagerne. Det bliver helt kanon!

Related Articles

Responses