Træningspsyk (KGB-VIDEO)

2014 har virkelig været et fedt år for mig.
De sidste par føler jeg er blevet brugt på at kæmpe mig tilbage efter mit brækkede ben og genlære en del tricks. Her fyldte frygten for en ny skade ret meget. Det har været lidt tungt idet noget af det jeg elsker ved kitesurfing er den konstante jagt på udvikling, og det er altså fedest, hvis man føler man kommer nogen steder.

I år har jeg haft en del gode strategier, som har båret frugt:
1) Jeg brugte det første af sæsonen på at forsøge at lave mine rutinetricks med mere og mere power. Når man først har vænnet sig til mere power er det ikke så skræmmende at kaste sig over et nyt eller uvant trick, med en høj kite med moderat power.
2) At have kamera på ret ofte via soloshot har også hjulpet til lige at give lidt ekstra. Det hjælper både til at blive bevidst om progressionen, til at få teknisk indsigt i tricket og så kan man jo ikke sejle alt for fesent, når det bliver foreviget.
3) Små battles med kammerater om at skiftes til at se hinandens trickforsøg (og evt. præmie til den der først sætter et eller andet) sætter lidt pres på og er også en mulighed for at få feedback med det samme.
4) Procesmålsætning: aftale med mig selv om x-antal forsøg på et givent trick før jeg tager hjem.
Jeg har nu genlært de fleste af mine tricks og faktisk også fået nogle nye på repetioriet. Virkelig lækkert ikke at være så hæmmet som tidligere og bare kaste mig ud i tingene.

En dag i starten af november bad jeg Salomon se mit næste back to blind pass og proklamerede, at det ville blive mit mest powerede længe. Salomon sagde at han hellere ville se en KGB. Uden videre omtanke gik jeg efter de sidste 180 grader, og var tæt på at lande den. Jeg landede forsøg nummer to. Det var første gang nogen sinde.
Videoen nedenfor er fra dagen efter hvor jeg igen var ude, med den ene målsætning at få skudt KBG’en ordentligt ind. Det var en mega fed dag med det helt rigtige træningsmode.
{"video":"https://www.youtube.com/watch?v=ZU5NlMfeDvA","width":"768","height":"432"}