Smuttur til Cape Town
I forbindelse med noget meteorologisk support-arbejde jeg har for den Dansk/Amerikanske Volvo Ocean Race båd “Vestas 11th Hour Racing” var jeg i forrige uge et smut forbi Cape Town for første gang. Ud over at arbejde både morgen middag og aften på at sørge for optimal data til sejler-teamet, blev det også til et par sjove kite sessions ved Dolphins og Kitebeach ca 12 km nord for Centrum. Der var mange gode oplevelser ved min tur til Cape Town, som jo er en yndet kite-destination når vinteren er mørkest og værst hjemme i DK. Dette ikke mindst pga. den berømte “Cape Doctor” vind som jeg i sin tid også skrev mit speciale om, meget spændende fænonmen som faktisk er en Low Level Kystjet (mere om det en anden god gang!).
af: Thomas Alsbirk – Xboard, Liquid Force, Mystic, Kitesurferen.dk, Futurefoilz
Jeg fik klemt 3 sessions ind og fik brugt både min medbragte 5, 6 og 9´er WOW V3 fra Liquid Force samt Xboard Cosmo 5´1″ AIR som pt er mit eget favorit boarddesign.
Onsdag eftermiddag kort efter min ankomst missede jeg netop Nicks verdensrekord i Tow-Up lige foran hvor jeg sad og spiste frokost med ryggen til. Det var pga manglende internet, Nick havde ellers lige skrevet til mig at han ville udføre sit stunt kunne jeg se bagefter. SATANS.
Første kite-session sejlede jeg “alene” med 200 andre kitere onsdag aften i solnedgangen ved Dolphins, der var ikke en ærlig bølge, kun en meter shorebreak som jeg prøvede at få det meste ud af uden at knække finnerne. EKSTREMT skønt at komme på vandet trods alt efter næsten 2 måneder uden en ærlig kitesession. Det kolde vand skal man dog lige vænne sig til midt i den varme sommerhede 🙂
Torsdag lykkedes det mig at få en tur med på et lille hygge-race i de imponerende VO65 Ocean Racers. En god dag på kontoret! Samme aften inviterede Nick til sydafrikans premiere på sin flotte dokumentar om Burj Al Arab hoppet “Det Store Spring” hvor jeg også har en lille bi-rolle som vejr-nørd”. Mega fedt at se filmen på det store lærred og at se hvordan den vakte lige så stor begejstring iblandt det sydafrikanske publikum som i DK. Specielt der hvor Nick tisser i et gravet hul på stranden vakte stor begejstring :-p – efter filmen fik jeg sludret lidt med Nick om de kommende planer
Fredag blev der knoklet igennem pga import race i Table Bay foran byen, det var fedt at kunne bidrage med lidt “ekspertviden” om vindforholdene til teamet samt noget data fra vores forskellige ultra-højtopløselige vejrmodeller fra Vestas som vi havde spundet op på vores supercomputer til formålet. Fredag aften skulle der komme vind lige inden solnedgang, så jeg brugte et par timer i trafikken på at komme op til kitebeach hvor jeg mødtes med Annette. Vinden kom lige inden solen gik ned, men vi var flade og fik istedet med noget mad og en øl – og så hjem og sørge for at alt spillede til lørdagens morgenbriefing.
Anden session blev lørdag eftermiddag sammen med Nick, Langeree og de andre big-air høns. Marlene og Annette blev på land, forståeligt nok for der var blammer på og det gav sand i øjenene. Selv for Cape Town var det en en ekstremt blæsende dag af slagsen med vindstød over 30 m/s (på havnen var der sågar målt 81knobs gusts). Jeg var helt maxet ud på min 5´er uden dog at være i kontrol-problemer. Nick lavede nogle sindsygt høje hop hen over mig, meget højere end hvad jeg før har set. Nicks WOO loggede 27,3m – noget der for få måneder havde udløst en ny verdensrekort, men nu er målet at komme over de magiske 30 m. Ikke desto mindre så det både vanvittigt og mega imponerende ud. Jeg fik selv landet nogle af mine første strapless baglændere uden grabs, det var meget nemmere med al den vind til at presse boardet ind i fødderne 🙂 Skøn og sjov session, virkelig tiltrængt…der var bølger, men ikke noget at skrive hjem om – havstokken leverer ofte bedre forhold 😀 – Da jeg kom hjem til mit ydmyg hotel “Table Bay” var der knækket tykke grene af træerne på parkeringspladsen. God indikation af blæstens styrke og de voldsomme vindstød man oplever inde i byen pga. den “tunge” vind.
Udsigten fra mit “arbejds-hummer” i havnen..det er nogle store optimistjoller der ligger nede foran på stoppet her i Cape Town på vej jorden rundt.
Søndag var der arbejde på højtryk inden starten kl 14 hvor de 7 Ocean Racers blev sendt mod Melbourne i Australien. Først høvlende igennem Kystjetten ned mod Kap det gode Håb i kort sø og med vindstød på op til 50 knob og meget svingende vind og hastigheder. Jeg så starten fra Signal Hill og kunne med egne øjne følge kystjettens udvikling som starten gik, med en lang vindskygge ned mod Robben Island som drillede feltet ekstremt meget kort efter start med både recirkulation og bare helt vindstille blot få hundrede meter fra områder med 15-20 m/s i middel..Smuk når man er inde i sit stof 😀
Efter starten kørte jeg direkte til Kitebeach og fik en sjov session lidt længere mod nord med Annette, vi fik endda en “partywave” – bølgerne var stadig mushy, men vind var der nok af jeg måtte rigge fra 6 ned til 5 og var stadig godt poweret…dog ikke poweret nok til at kunne stompe mine baglændere : Men fed session, hvorefter det blev til noget hurtig mad med Annette og så max stresstur til lufthavnen hvor jeg måtte pakke om inden jeg hoppede træt og glad på flyet hjem igen. Hjemturen gik som den gør med BA over Heathrow, så jeg mangler stadig min bagage og jeg blev selvfølgelig forsinket, dog lige akkurat ikke nog til at få nogen kompensation af hverken den ene eller den anden slags. Ikke desto mindre var det en meget oplevelsesrig tur selvom den var lidt kort og der var mange timers arbejde hver dag.
Alt ialt var det en kanon tur, fagligt overgik den alle forventninger og at få lov at sejle med på Vestas båden var stort specielt efter at have arbejdet tæt med teamet nogle måneder. Surfmæssigt var det fedt at få klemt nogle (stress) sessions ind og jeg fik virkelig smagt på Cape Doktorens magiske vinde, men desværre snød kong neptun mig for Swell i denne omgang og jeg måtte nøjes med choppede vindbølger. Tror ikke det bliver min sidste tur til Cape Town, men næste gang skal rammerne være Surf med gutterne 😀 Holder dog stadig af varmt vand og den rigtige halse som Caribien byder på…og ingen trafik og lange køer osv, men det er en anden snak.
Jeg er noget misundelig på alle jer der skal med på Sydafrika kite-camp i uge 4-5 med 47 og Schubert, rammerne er jo kanon til en monster fed tur. Håber der når at komme Swell – vinden har vi fået tændt i hvert fald.
Senere kommer der en lille video fra mig gag-cam og fra Racet set fra Vestas 11th Hour Racing båden.
God vind til alle både i DK og CT
mvh Thomas
ps. Jeg kan iøvrigt på det varmeste anbefale jer at følge med i Volvo Ocean Race, det er nogle mega seje drenge og piger der sejler jorden rundt i et tæt race med 20-25 knob (og max fart 38knob!) – download appen Volvo Ocean Race eller følg med på Facebook.. Bådene sejler forbi Dokk 1 i Aarhus den 22. Juni hvor der er smidt en bøje som de skal runde på vej fra Gøteborg til Hag i Holland.
Surf-Selfie (n.b. den gamle hullede 4/3´er var alt alt for kold til de 14-15 graders vand)
Sjov “Party Wave” med Annette som ses længere nede af bølgen i billedet 😀
Ind imellem var der en rimelig clean face iblandt de små rodede bølger – Den lille Cosmo 5´1″ gjorde det fremragende i de forhold til trods for at jeg har lidt knas med den gale halse
Øver lidt toeside pop på vej ind, skulle være en 180´er men det blev vist en 90´er – rimelig uskarp surfform, men sådan er det at være en midaldrende familiefar med travl hverdag
Farverne i vandet er magiske omkring Cape Town, kunne dog godt have brugt lidt bølgemagi også, men det må blive næste gang 🙂
@alsbirk
Responses