Når man ikke længere er udødelig

24 april 2017. Efter en smuk forårsdag, 3 timers sejlads, på en af de rigtigt gode dage i Stokken nordsjælland, sad jeg og snakkede med min gode ven og fotograf Mark Wengler. Han og jeg blev enige om at et sidste billed af et spray hvor vi kunne se solen gå ned i horisonten, igennem vandsøjlen ville være en sidste tur værd. Billedet blev fint, og jeg sejler ned igennem lineup stille og roligt, lige inden jeg vil svinge ind, tager jeg et sidste turn, uden at spænde op, uden at give den gas, det var fatalt.

Bølgen rammer boardet i 45 grader, højre lårben brækker, alle venstre ledbånd snapper over, både forreste korsbånd, og bageste korsbånd snapper, knæet stikker ud til højre. Et år tages ud af min surf identitet, siden jeg var 12 år og startede på windsurferen.

Da Optimistjollen og flipperjollen, samt min første egen jolle Europa jollen, simpelthen var for kedelig og mindede for meget om min fars Sejlbåd, har jeg dagligt drømt om at surfe. Jeg har hver dag i 30 år, kigget på vejret og planlagt mit voksne liv efter hvilke muligheder jeg har for at komme på vandet og surfe. Min første reelle skade der ikke har kunnet fikses af 10 sting, og lidt gaffatape samt nogle af mormors gigtpiller. Selve dagen husker jeg tydeligt, det kæmpe smeld, frygten for at besvime i vandet, de mænd som lå med mig og prøvede at hjælpe, Søren balle som kørte min bil hjem og varskoede min kone og børn, samt jer der bare hjalp med hvad i kunne.

Allerede da jeg er ankommet til Hillerød skadestue, er jeg på vej mod at komme på vandet igen. Alle sagde slap nu af, lyt til hvad de siger, gør som de siger. Jeg ringer til min gode ven Lars Solgård, der i sin profision af Knogledoktor er min livslinje til sundhedsvæsnet. Det gælder for mig kun om at komme i de rigtige hænder. Jeg er selv pisse dygtigt til mit job, og igennem mit arbejdsliv har jeg lært en ting, der er forskel på folk, og i denne proces skal man ikke stole på systemer, sundheds-platformen giver ikke patientsikkerhed, det er fagfolkene bag der har kompetencerne der kan gøre forskellen om hvor stor din chance er for et godt forløb. Jeg har ringet til Lars totalt høj på morfika, og været totalt urimlig og bedrevidende, men folk som man har været på downvind tur med i store kasser og vind der får pigenavne, er åbenbart for de eneste jeg i virkeligheden stoler på. Lars Solgård sætter mig i kontakt med Peter Lavard, ovl på Idræts-kirurgisk Enhed på Bispebjerg. Fy for fanden, en dygtig håndværker, slet ikke manipulerbar for mine hurtige hovsaløsninger, selv jeg må bare give op og lytte når manden har lavet over 1500 knæ, sat ben sammen som har været adskilt i trafikuheld etc.

Det kedelige. Først 6 ugers ro til knoglen, så roligt få liv i benet, for blot at se det er fyldt med væske og affald, så han går ind i Juli og rydder op, skærer mimisk til, fjerner gamle ledbånd etc så der klar til operation engang i efteråret med nye snorer og skruer.
Jeg bruger al tid jeg kan på at træne op, der er min ven Jørgen vildt sød og lader mig låne SUP i kitecph.dk så jeg kan træne alt det jeg gider. Første tur er på 500m så kramper benet der er helt uden muskler, men jeg når da til at kunne sejle rundt om strandparken, og kommer også ud at kitesurfe med en skinne på istedet for led og korsbånd. I denne periode oplever jeg en utrolig støtte fra Nautic surf&ski som har været med mig i 15 år, de sætter mig i kontakt med Steffen fra Bandagist.dk der har lavet skinner til alle snowboarderne og wakeboarderne.

Jeg får bygget mig denne lækre don-joy i BMW M5 metalic, ogDakota læder indlæg. ;0) Vildt at opleve man kan sejle uden skyggen af ledbånd eller noget der holder benet, en enkelt gang på kysten i et cutback oplever jeg faktisk, benet “knækker” under mig, men skinnen griber og holder benet på plads. Til alle som har dårlige knæ, kan jeg kun anbefale at få lavet en skinne der passer til dig, den giver en dejlig tryghed at vide den bare beskytter dig mod at få en ny skade. Jeg kommer til at sejle med min resten af livet. Min sidste dag på vandet inden den store operation, fanger team8 Brisse i Lynæs med en slatten 9m2.. Den 9 oktober kommer jeg under Kniven, de smider 4 nye snorer på fra en belgisk doner, 2 i venstre side, et forreste korsbånd og et bageste korsbånd, alle sat fast i 8 skruer i over og under knogle. Da man skal have 6 ugers ro til knogler, er det tilbage på sengen i stuen, som min gode ven i Fløng, Martin har skaffet mig. Det er faktisk psykisk værre denne gang at skulle ned og ligge i 6 uger, og da jeg selv efter 6 uger ikke bare må træne igennem da jeg skal have ro på de nye snorer i 3 måneder, så jeg ikke senere får et løst knæ, gør det endnu svære for mine nærmeste at leve med en løve i bur. Må tage hatten af for min 2 unger, og dejlige Dorte der skal lave alt selv, igen, med en patient der kun drømmer om at komme ud sejle, og slet ikke kan hjælpe til med at få dagligdagen til at glide.

Min arbejdsplads har siden 24 april 2017, og lige nu ifølge lægerne, indtil 1 maj 2018 valgt at beholde mig, selvom jeg ikke kan udfører det jeg er ansat til. Det giver en fantastisk ro på hjemmefronten, og en mulighed for at kun fokuserer på at blive klar igen til surf for mit vedkommende, og arbejde for deres vedkommende, men bare det at vide at jeg ikke skal ud og lave 300.000,- andre steder for at kunne blive boende og være der for ens familie, får en loyalitet frem i mig overfor både min arbejdsgiver, som det samfund jeg er en del af. Fuck hvor er det sejt vi samlet set hjælper hinanden når noget sker i dette land, jeg kunne være kold i røven, jeg havde også klaret mig i USA, men denne måde hvorpå vi som nation har bygget vores fællesskab op på er noget jeg sætter pris på, og glæder mig til at bidrage de næste 30 år jeg skal arbejde for vores fælles land, som jeg har gjort de første 30.

Lige nu er det hele op til mig selv, skal træne bøsse moves indtil ca 9 januar, der får jeg besked på om jeg må gå igang med den sjove del med at ligge muskler på i trænings-centret, og sejle så mange timer som muligt, så jeg kan bygge muskler op igen. (lægerne forstår ikke at surf faktisk er den bedste træning, men fair nok de ser kun overskrifterne og skaderne fra tumperne, inkl UT, og ikke den sindsygt gode coretræning vi får når vi leger i vandet.) Nu vil jeg nyde julen med dem som har betalt den største pris for min skade.. Man er bare ikke den samme far som man kan være, når man ikke har fået saltvand i håret.. 😉 Godt Nytår. Og tak til alle jer som har været der og hjulpet med de mest simple ting!
Kærlighed til jer!
@lars47